Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Observationssamling for pony-, junior og ungryttere i dressur

 

Er du pony-, junior- eller ungrytter, og rider du dressur, så har du nu mulighed for at komme til observationssamling hos landstræner Jette Nevermann Torup (ponyer) og Landstræner Ulrik Sørensen (junior og ungryttere) i november. Med observationssamlinger ønsker Dansk Ride Forbund at holde sig løbende ajour med den nuværende og kommende talentmasse i dansk ungdoms-dressursport, og samlingerne er derfor åben for alle, der opfylder nedenstående krav.

 

Krav til deltagelse for pony-ryttere
For at deltage skal du blot som ponyrytter have gennemført et dressurprogram i sværhedsgrad 3 med min. 64% ved mindst to C-stævner. Du kan højst tilmelde to ponyer. For kat. I- og kat. II-ponyer er det ryttere født i 2002 eller senere, der kan deltage.
Ryttere på kat. III-ponyer skal være født 2005 eller senere og have redet LA2 til min. 64% ved mindst to C-stævner.

 

Krav for deltagelse junior- og ungryttere
For at kunne deltage som junior, skal du have redet M-niveau ved C-stævner. Kravet for at deltage som ungrytter er start på MA- eller Prix Skt. Georg-niveau ligeledes ved C-stævner.

Der rides som i daglig træning. På forlangende vil hver enkelt rytter blive bedt om at udføre enkelte øvelser. Rytternes daglige træner er velkommen til at overvære samlingen.

 

Pris: 400 kr

 

Tid og sted

Lørdag d 26. november på Hulbækgård, Karlslunde Centervej 85, 2690 Karlslunde.

Søndag d 27. november på Skanderborg Rideklub, Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

 

Tilmelding via Go!, senest 18. november.

 

Kilde: Dansk Rideforbund


Tilføjet d. 31-10-2016 kl. 19:44 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
16-10-19 Observationssamling for juniorer og ungryttere
06-02-17 Observationssamlinger for unge springryttere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider