Alt for mange heste får på et eller andet tidspunkt i deres karriere en skade, som kan henføres til måden den bliver trænet og brugt på. De mindre alvorlige skader forringer hestens velfærd og betyder omkostninger og kedelig downtime for rytteren. De alvorlige skader betyder hvert år enden på mange hestes karriere og liv.
Skaderne kan reduceres ved, at vi som brugere, er opmærksomme på, dels at vælge heste med god holdbarhed, og som derved er egnede til det brug vi ønsker, dels at den daglige træning af vores heste, gerne skulle gøre hestene stadigt bedre i stand til at udføre de opgaver vi stiller dem overfor. Det vil sige træning skal styrke hesten mentalt og fysisk, så den kan leve op til de mål vi har med vores ridning – det være sig deltagelse i konkurrencer eller hyggelige skovture med kammeraterne. Det kan kun opnås ved hele tiden at lade træningen tage udgangspunkt i hestens aktuelle form og reagere på evt. signaler fra hesten om begyndende overbelastninger og skader.
Det er i praksis en meget svær balancegang og Hestens Værn og Den Danske Dyrlægeforening, Sektion vedr. Heste har derfor sammensat en temaaften, hvor en række eksperter giver dig deres bud på følgende emner:
- Træningsrelaterede skader og hvordan de undgås (v/ dyrlæge og rytter/avler Michael Sinding)
- Den erfarne rytter: Min måde at træne hesten på v/ berider Andreas Helgstrand, dressurrytter (25/10 + 8/11), berider Jim Rasmussen, dressurrytter (3/11) og Linnea Ericsson, springrytter (16/11)
- Doping af heste v/ dyrlægerne Mogens Christophersen/Carsten Grøndahl
- Avl og holdbarhed v/Jørgen Finderup, Konsulent ved Landscentret HEST (8/11) m. fl.
- Opdragelse i dagligdagen v/ Reg. beslagsmed Per Andersen
25. oktober kl. 19-22
Vilhelmsborg, Hovedbygningen, 2. sal, Bedervej 101, 8320 Mårslet
3. november kl. 19-22
Kruuse, Marslev Byvej 35, 5290 Marslev
8. november kl. 19-22
Ansager Hotel, Søndergade 2, 6823 Ansager
16. november kl. 19-22
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, aud 3-14
Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C
Tilmelding og flere oplysninger på Hestens Værns hjemmeside eller tlf: 45 86 87 74. Pris: 50 kr for medlemmer af Hestens Værn, 80 kr for ikke-medlemmer.

