Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Monty Roberts-kursus i Albertslund


22. og 23. oktober 2005 afholder Dansk Hippologisk Forening kursus med den eneste danske Monty Roberts-instruktør, Maj-Britt Carter, hos Albertslund Rideklub, ARK, Gl. Landevej 24, 2620 Albertslund.

Kurset foregår lørdag morgen til søndag aften, kl. 9 til ca. 18 begge dage. Vi spiser morgenmad og frokost sammen og får en kop kaffe til at slutte dagen af med.

Der er i forbindelse med måltiderne teori, hvor vi lærer mere om Monty Roberts’ træningsmetoder. Det praktiske arbejde foregår omkring rotunden, hvor hestene vil komme ind efter tur. Har man hest med, får man også selv mulighed for at arbejde med den under kyndig vejledning fra Maj-Britt.

Kursusprisen er 800,- pr. person uden hest og 2000,- pr. person med hest. Tilmelding foregår på tlf. 2682 4274 efter princippet først til mølle, betaling ved tilmelding. Der bliver ikke mulighed for opstaldning, så hesten skal enten rides, trækkes eller køres til ARK hver morgen og hjem hver aften. Vi slutter, så man kan ride hjem, før det bliver mørkt, hvis man bor i området.

Det bliver en hyggelig og spændende weekend, og man kan få flere oplysninger om Maj-Britt Carter på www.hippo-logisk.com. Har du spørgsmål til kurset, kan du kontakte Anne Mette.

[Kilde: Anne Mette Holm Halvorsen, tlf: 2163 0964]

 

Tilføjet d. 10-10-2005 kl. 12:49 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider