World Cup 3-plads til Linnea Ericsson
"Det er en fantastisk World Cup-start for Linnea", lød landstrænerens første reaktion efter Linnea Ericssons flotte 3. plads med Pero-Z Hillock i finalen i Helsinki. Thomas Velin med Equest Carnute sikrede sig med en 7. plads 10 point til World Cup-regnskabet.
Der var hele 18 ryttere med i omspringningen og de fleste, herunder Thomas Velin, valgte at ride korte vendinger. For alle pånær de to førstplacerede resulterede den korte linieføring imidlertid i ét eller flere nedslag. Det viste sig derfor at være en yderst fornuftig disposition fra Linneas side at fokusere på at ride fejlfri med en lidt længere linieføring.
Også i den foregående "lille" finale, hvor rytterne havde deres anden-heste med, opnåede Linnea den bedste danske placering med en 7. plads til Strandgaardens Mercedes Z. Tina Lund med Zamiro kom tæt efter på en 9. plads, mens Thomas Velin og Gatsby Vandrin med en 15 plads endte uden for placeringsrækkefølgen.
Resultat af 1 afdeling af World Cup, Vesteuropa, 2005-2006
1. ABOYEUR W, Heinrich Hermann ENGEMANN (GER), 0.00p, 41.57s
2. VAN SCHIJNDEL'S CURTIS, Piet RAYMAKERS (NED), 0.00p, 43.81s
3. PERO-Z HILLOCK, Linnea ERICSSON (DEN), 0.00p, 48.35s
4. CONDIOS, Dermott LENNON (IRL), 0.00p, 50.67s
5. LE REVE DU NABAB, Sergio ALVAREZ MOYA (ESP), 4.00p, 41.37s
6. SAILS AWAY, Sebastian NUMMINEN (FIN), 4.00p, 41.97s
7. EQUEST CARNUTE, Thomas VELIN (DEN), 4.00p, 42.91s
Læse mere på stævnets hjemmeside
Tilføjet d. 09-10-2005 kl. 18:20 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

