Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

14 ting du havde glemt om dækkensæsonen

Sommeren har været skøn med nøgne heste på foldene, og du har lykkeligt glemt hvordan livet forandrer sig hvert år når vejret skifter. Her er 14 ting som du helt sikkert har glemt hvordan er.

 

  1. At trække et drivvådt dækken af og på en eller anden måde blive viklet ind i det som en arrig, kold, levende mumie i processen.
  2. Drømme om det STORE dækkentørreskab! Der er kun ganske få steder hvor det to meter brede dækken kan spredes ud i forsøget på at få det til at tørre.
  3. At forsøge at hænge et vådt dækken op mens mudder (eller hvad du håber er mudder) og vand (eller det du håber er vand) flyder ud over dig.
  4. Kagen på halestroppen - ja det er afføring.
  5. Hvorfor tørrer det åndssvage dækken ikke? Nu har det hængt der i to dage og det er stadig ligeså vådt som da du tog det af - nu lugter det bare jordslået også.
  6. På det her tidspunkt er der altid en i stalden der lige skal pointere: "Hvis du lader hesten beholde det på tørrer det på ingen tid." Tak for det - virkelig et råd jeg kan bruge nu.
  7. Den letgenkendelige lugt af vådt dækken. Våd hest, jordslåethed og afføring. ADR.
  8. Bekymringen for at regn og blæst får din hest til at fryse og endnu værre at blæsten tager dækkenet med sig.
  9. Bekymringen for at din hest har for mange dækkener på når solen endelig skinner.
  10. Har de virkelig imprægneret det godt nok nede hos dækkenvaskeriet?
  11. At forsøge at lukke dækkenet med iskolde fingre.
  12. At forsøge at vikle mavestropperne ud førend dækkenet skal på. Rapunsels hår var ingen ting ved siden af.
  13. Din hests stolte attitude da den kommer travende op mod dig på folden med dækkenet hængende som en hagesmæk eller flagrende i vinden bag sig. "Jeg har arbejdet på det her hele dagen, mor"
  14. Der er kun en ting at gøre: "Køb et nyt dækken!"

 


Tilføjet d. 12-10-2016 kl. 14:26 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Dækken og Humor.





Seneste relaterede nyheder
10-10-20 Dækken eller ej?
11-12-14 Vinterråd til løsdriftheste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider