Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Trec i Segovia - Orienteringsridtet

Så er første etape af Verdensmesterskabet i Trec gennemført.

Første rytter der blev sendt afsted var Lisa Kjær Andersen. Hun forlod maproom lige ved solopgang kl ca 7.25, og nåede i mål ca 14.30.
Katja Berg red som rytter nr 14 og Malene Lindberg red som nr 20

Det var - som varslet - et langt og hårdt orienteringsridt, der bragte rytterne fra Segovia til byen Valsain via en godt 40 kilometer lang rute gennem bjerge, bakker, dale og slugter. Det var en smuk, men meget krævende tur der udfordrede ryttere og heste fysisk - og rytterne på deres orienteringsevne.

For at give lidt ekstra sværhedsgrad, var en del af ruten tegnet ind på kortet allerede da det blev udleveret - men baggrunden på kortet var så til gengæld fjernet, så der ikke var landemærker at orientere sig efter.

Alle tre danske ryttere gennemførte i fin stil, og gik også gennem det efterfølgende dyrlægekontrol, uden nogen form for anmærkninger.

Nu venter morgendagens to udfordringer - først gangartstest og derefter forhindringsbanen, med de 16 særdeles udfordrende opgaver.

Vi har endnu ikke modtaget resultaterne fra dagens tur, men de kommer senere og vil blive lagt på når vi modtager dem


Tilføjet d. 02-09-2016 kl. 21:26 af i kategorien Ridesport.

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider