Heste kommer før ponyer i Kongelunden
I dennne weekend, 16.-18. september, afholder Kongelundens Rideklub, Tømmerupvej 276, 2791 Dragør, stort distriktsstævne i spring for heste. Der er springning fredag fra 16.30 - 19.30, lørdag fra 8.00 - 19.30 og søndag fra 8.00 - 17.30.
Rigtig mange ryttere har meldt til start og der er mange kendte navne imellem, heriblandt årets individuelle danmarksmester Tina Lund. Skulle man have interesse i at kigge forbi Kongelundens Rideklub (Tømmerupvej 276, 2791 Dragør), kan tidsplan og oplysninger om de forskellige klasser findes på klubbens hjemmeside www.kongelunden.com.
Skulle man have mere lyst til at se ponyer på springbanen, er muligheden til stede næste weekend d. 24. og 25. september. Her afholdes distriktsstævne i springning for ponyer både lørdag og søndag - herunder det individuelle distriktsmesterskab for Dansk Ride Forbunds Distrikt 1, som afvikles søndag eftermiddag.
[Kilde: Helene Nielsen]
Tilføjet d. 16-09-2005 kl. 16:26 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

