Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Alm. Brand Sjællandsmesterskaber (Solrød)

for Pony Dressur individuel og hold

I weekenden den 3. – 4. september blev det 2. af Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne afviklet hos Solrød Rideklub. Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne er etableret gennem samarbejde mellem Alm. Brand Dyreforsikring og de 5 sjællandske distrikter under DRF.

Igennem august og i særdeleshed i perioden omkring afholdelse af DRF mesterskabet 2005 i ponydressur hos Morsø Rideklub, var der mange henvendelser for tilmelding til stævnet.

Interessen for stævnet betød at stævnet blev programsat til at starte fredag eftermiddag, udover lørdag og søndag, med konkurrence alle dage på 2 dressurbaner. Der blev således planlagt og afviklet ridning i løbet af weekenden til samlet godt og vel 40 timer konkurrence.

Fredag aften blev stævnet indviet med 3 opvarmningsklasser fordelt på begge baner og lodtrækning til weekendens Alm. Brand Sjællandsmesterskaber, både Holdkonkurrencen og de indledende kvalifikationsklasser til det Individuelle Alm. Brand Sjællandsmesterskaber.

Alm. Brand Sjællandmesterskab i dressur for pony distriktshold
Til klassen var tilmeldt 9 hold med 36 ekvipager, 2 hold fra hvert Distrikt og 1 hold fra Distrikt 5. Desværre indløb fredag aften inden lodtrækning afbud fra en ekvipage på Distrikt 4’s hold 2, hvorfor lodtrækning til lørdagens holdkonkorrence blev ændret til at omfatte 8 hold.

Lørdag morgen startede dels Alm. Brand Sjællandsmesterskab for Distriktshold og dels den individuelle kvalifikation til finalerne i Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne individuelt.

Holdklassen afvikledes over 5 timer i en stigende spænding, hvor det først mod slutningen viste sig hvilket hold der vandt Alm. Brand Sjællandsmesterskabet.

Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne for distriktshold blev vundet af Distrikt 3’s hold 1 bestående af Stephanie Juel Andersen, Josefine Lund Emerek, Nanna Bronne Madsen og Josephine Godborg. På 2 pladsen kom Distrikt 3´s hold 2 bestående af Anna Westergaard Jensen, Frederikke Brockenhuus-Schack, Julie Dankau og Sanne Munch Corneliusen. 3 pladsen gik til Distrikt 4´s hold bestående af Cecilie Stengelshøj Madsen, Cathrine Laugesen, Julie Skjøt og Natalie Wulff Brix. Præmieoverrækkelse blev bl.a. fortaget af Angelique Holm fra Alm. Brand.

Samtidig med at holdmesterskabet blev afgjort, blev de kvalificerede ekvipager til søndagens finaler også fundet, som var 8 ekvipager i Kat. 3, 10 ekvipager i Kat.2 og til sidst 15 ekvipager i Kat. 1.

Alm. Brand sjællandsmesterskab i dressur for pony individuelt
Søndag blev finalen afviklet i god stemning, højt humør fra de deltagende ekvipager, og et særdeles godt vejr. Vi havde den glæde også denne dag at have besøg af direktør Søren Boe Mortensen som sammen med Angelique Holm skulle medvirke sam ved præmieoverrækkelsen i finalen.

Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne blev redet således, at resultatet fra lørdagens kvalifikationer skulle lægges sammen med resultatet i finalerne, hvorpå det samlede resultat talte i placeringsrækkefølgen.

Finalen for kat.III havde 8 ekvipager til start og 4 placeringer som samlet vinder blev Sofie Østergaard Buch og Ollies Curious fra Rideklubben Ørsted Holme foran Celine Dufour og Bakkegaarddens’S fra Hvalsø Rideklub. På 3 pladsen kom Simone B. Nielsen og Amigo fra Sportsrideklubben Vallensbæk og på 4. pladsen Caroline Gormsen og Lyngvejens Felice fra Darupgårds Rideklub.

Finalen for kat. II havde 10 ekvipager til start og 4 placeringer. Vinder blev Josefine Lund Emerek og Silver De Chaleur fra Rideklubben Ørsted Holme foran Frederikke Borckenhuus-Schack og Tobias fra Midtsjællands Rideklub. På 3 pladsen kom Julie Skjøt og Salina S Jerry fra Odsherred Rideklub og på 4. pladsen Mette Jacobsen og Firfod Jargon fra Rytterforeningen Baunehøj.

Finalen for kat. I havde 15 ekvipager til start og 10 placeringer. Vinder blev Anders Winther Mortensen og Filur fra Midtsjællands Rideklub foran Majken Vesterling og Tavilla fra Rideklubben Ørsted Holme. På 3. pladsen kom Cecilie Stengelshøj Madsen og Firhøjs Papageno fra Noagård Ridelub efterfulgt af Camilla Blicher og Felix fra Sportsrideklubben.

Hele konceptet omkring Sjællandsmesterskaberne for distriktshold ser ud til at skabe et engagement og kammeratskab mellem rytterne som normalt til daglig er individuelle konkurrenter, hvilket er blevet muliggjort ved sponsoraftalen mellem Alm. Brand Dyreforsikring og Distrikt 1-5 på Sjælland.

Stævnet hos Solrød Rideklub var 2. stævne ud af 4. Alm.Brand Sjællandsmesterskaber der vil blive afholdt i løbet af efteråret. Næste stævne er d. 10.- 11. september, hvor Vindinge Rideklub afvikler Alm. Brand Sjællandsmesterskaber i dressur for junior- og ungryttere individuel. Sæsonen afsluttes i weekenden d. 8.– 9. oktober hos Rideklubben Baunehøj med Alm. Brand Sjællandsmesterskaber i spring for junior- og ungrytter distriktshold og individuelt Alm. Brand Sjællandsmesterskaber.

[Kilde: Sjællandske Distrikter’s Stævnegruppe]

 

Tilføjet d. 13-09-2005 kl. 20:04 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider