Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pæne danske resultater i Marathon


Det har været en lang og spændende dag i Salzburg og danskerne har været gode. Vinder af marathonen blev tyskeren Rudolf Huber med 76,25 strafpoint, efter at havde været hurtigst i 3 af forhindringerne. På en 17. plads kommer Peter Chr. Jespersen. Han var i 5 af forhindringerne blandt den bedste halvdel af ekvipagerne. Og i forhindring 3 blev han den 8. hurtigste. Her foreviget med Jørgen Konges mobiltelefon.

Kurt Klint har forholdsvis nye heste og kunne ikke rigtigt være med i de snævrere forhindringer.

Forhindringerne var meget snævrere og faktisk ikke særlig publikums venlige. Da vi så dem, den anden dag, tænkte vi at det var flot at de lå så vi kunne nå at se alle de kuske vi ville i samtlige forhindringer. Og at der var masser af plads uden om til publikum. Men når så kuskene kom ind i forhindringerne kunne man næsten ikke følge med, og slet ikke hvis man ikke kendte forhindringerne. Man så en ekvipage der kørte rundt og rundt, ikke nogen lange stræk hvor man kunne se hestene strække ud. Men forhindringerne var lange, kuskene var i forhindringerne i lang tid, de hurtigste tider er på 41 sek. Til andre VM er det ikke usædvanlig med tider omkring 30 sek. Langt de fleste tider er over 50 sek.

Men der har ikke været nogen uheld, en enkelt vogn væltede, men kørte videre, et par heste var over skaglerne. Der er 5 kuske der har kørt fejl bane og er diskvalificeret.

Danske placeringer i marathondiciplinen
Peter Chr. Jespersen, 85,96 strafpoint, nr. 17
Kurt Klint, 90,23 strafpoint, nr. 27
Anders Hansen, 94,49 strafpoint, nr. 36


I den samlede stilling er Peter Chr. Jespersen bedste dansker på 29. pladsen. Karoly Hodi fra Ungarn fører konkurrencen foran Sebastian Warneck fra Tyskland og Rainer Pointl samt Georg Moser fra værtslandet Østrig.

Se hele marathon resultatlisten og den samlede stilling efter marathonstævnets hjemmeside.

[Kilde: Jørgen Konge]

 

Tilføjet d. 10-09-2005 kl. 21:33 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider