Nervøs dansk start på VM (opdateret!)
Peter Chr. Jespersen, Kurt Klint og Anders Hansen har nu kørt dressur og måtte alle tage til takke med sekundære placeringer. Både Peter Chr. Og Kurt kørte pæne programmer og gjorde vel det man kunne forvente. At vi så som danskere syntes dommerne var lidt hårde her på 2. dagen, er så en anden sag.
Alle danskere og ikke mindst Anders Hansen selv kunne se det ikke lige var hans dag i går. Som noget af det første ramte han det hvide gelænder der står rundt om banen. det betyder ikke det store i bedømmelsen, men det gjorde Anders ret nervøs og derfor fik han slet ikke det ud af hestene som han ellers er kendt for.
Det var imidlertid en noget skuffet dansk support gruppe, der efter at Peter Chr. Jespersen fra Selviske Køre Selskab kørte dressur, så resultatet på den store tavle. Set med vores briller gik det rigtigt pænt, et enkelt eller 2 taktfejl, men pænt udstråling og overgange. Energi syntes der også være nok af. Hvis man skal være på dommernes side er det måske lidt lange heste.
De 3. kuske glæder sig dog alle til i morgen og har ikke udtrykt noget speciel bekymring, men går til opgaven med den respekt som et VM byder.
Danske placeringer efter dressurdiciplinen
Peter Chr. Jespersen, 60,16 strafpoint, nr. 43
Kurt Klint, 62,72 strafpoint, nr. 54
Anders Hansen, 65,66 strafpoint, nr. 58
Se hele resultatlisten på stævnets hjemmeside.
[Kilde: Jørgen Konge]
Tilføjet d. 09-09-2005 kl. 20:31 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

