Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Boganmeldelse: Sådan bliver hesten din bedste ven

Tinne Pedersen, en af Heste-Nettets faste brugere, har været så venlig at anmelde bogen Sådan bliver hesten din bedste ven af Kaja Wennich Christoffersen og Sølvi Degnegaard. Tinne elsker at læse og bruger meget tid på at fordybe sig i bøger - både fiktion og faglitteratur.

Tinne har læst bogen sammen med sin niece på 9 år. Faktisk var det niecen, der læste den højt, og på trods af, at der var enkelte ord, hun ikke forstod, så gik det let, og hun forstod sammenhængen.

 

Tinne siger om bogen

En dejlig bog som fortæller om det venskab, som kan opstå når man har med disse dejlige dyr at gøre.

Bogen giver et dejligt indblik i hvordan man kan træne sin pony/hest på en nem og forstålige måde.

 

Bogen fortæller om Kaja på 15 år og hendes pony Felix og hvordan de mødtes, samt hvordan de "forbedrer" deres partnerskab gennem tiden, og det er dejligt at høre om den måde Kaja lærer Felix nye ting på. Det at hver dag er en leg, og hvordan hun overkommer de problemer som opstår, så det i stedet for at være en træls ting for dem begge, bliver vendt til noget positivt.

Bogen er fyldt med dejlige billeder af Kaja og Felix og hvordan de gør sig klar til stævne eller bare til en hyggelig dag sammen <3

 

Jeg kan især godt lide at der er forklaret nogle små tricks, som man selv kan lære sin pony/hest, dette gør at man selv har mulighed for at få et bedre partnerskab med sin egen pony/hest.

Bogen viser dig i letforståelige trin, hvordan du får et venskab og et partnerskab med din hest, som bygger på tillid og gensidig respekt. Her er alt det, du har brug for at vide, for at du bedre kan forstå og kommunikere med din hest.

 

Bogen henvender sig til alle, både hvis du overvejer at starte til ridning, og til dig som allerede har sin egen pony/hest eller som gerne vil have det.

 

Bogen er let læselig så selv "små" ryttere kan få noget ud af den.

 

Om bogen

Hvordan opbygger du tillid imellem hest og rytter? Hvorfor skal hesten strigles - og hvordan skal hovene renses? Hvordan viser du hesten omsorg? Og hvordan får du hesten til at spille bold og lave andre tricks?

Med udgangspunkt i en dyb respekt for hesten gennemgår 15-årige Kaja og coach Sølvi de vigtigste emner, som man skal forholde sig til, når man omgås heste. Forfatterne dækker to forskellige tilgange til heste: en praktisk og en teoretisk. Fælles for dem begge er, at de elsker heste og professionelt dyrker relationen til det prægtige dyr.

 

Om forfatterne

Kaja Wennich Christoffersen er 15 år og har redet i størstedelen af sit liv. Hendes passion for hestevelfærd og ridning har ikke kun gjort hende til en fantastisk dygtig rytter, men også fået hende til at forstå hestes reaktionsmønstre og behov. Kaja har redet akademisk dressur i en del år, og så ejer hun ponyen Felix. Hendes praktiske færdigheder deler hun i bogen og de flotte billeder er hovedsageligt af hende og Felix.

Sølvi Degnegaard er 46 år og uddannet i hesteassisteret læring og terapi. Hun er desuden cand.mag., MPA samt uddannet i kranio-sakral terapi for heste. Heste har altid været del af Sølvis liv og hun har selv to heste.

 

Tak til Tinne og hendes niece for at tage sig tid til at læse og anmelde.

 

Billede

 


Tilføjet d. 29-12-2015 kl. 08:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean





Seneste relaterede nyheder
25-11-16 Digby - fra hest til verdensstjerne


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider