Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Reglementerne for 2016 er nu online

Ved årsskiftet kommer der traditionelt et nyt reglement. Således også i år. Mest synligt er at de etiske retningslinier er skrevet ind i alle reglementerne.

 

I fællesbestemmelserne er nu indskrevet at man ikke længere kan bruge en tro og love erklæring ved manglende vaccinationskort. Man kan således ikke komme til start til et stævne hvis man ikke har sit pas med korrekte vaccinationer med.

 

Dressur

I dressur har man skrevet blodreglen om. Det betyder at uanset hvor eller hvordan der er opstået blod på en hest så skal den udgå af konkurrencen. Det uanset om den har skrabet sine ben sammen eller bidt sig i tungen.

 

På bidsiden er der STORE ændringer. Man har som en forsøgsordning valgt at gøre det valgfrit ved d- og c-stævner om man vil ride med kandar eller trense i sværhedsgrad 3-8. Endvidere har man åbnet op for fleksible gummibid.

 

Omkring reglerne for hut har man valgt ikke at følge det internationale reglement i år. Det er derfor fortsat ikke tilladt at have vatterede ører i hutten.

Tilsvarende har man heller ikke valgt at trække de internationale regler for fejlridning med over i det nationale reglement.

 

Ponyryttere har endnu en gang fået nye sporeregler. Således er det nu ikke længere afhængigt af hvilken kategori pony der rides, men i stedet hvilken sværhedsgrad.

I sværhedsgrad 0-2 må sporen være 2 cm målt fra støvle til spids.

I sværhedsgrad 3-6 må sporen være 4 cm målt fra støvle til spids.

 

Spring

I springning er de største ændringer omkring hvilke metoder der kan indgå i hvilke klasser.

Ved e- og d- stævner skal følgende metoder anvendes

Sværhedsgrad 0 Heste: B0, S2, S3, S4, B1, B12, B3, B4 og B7

Sværhedsgrad 0 Pony: B0, S2, S3 og S4

Outreglerne gælder ikke for metoderne B0, S2, S3, S4 og S5.

 

For rytterkategorisering har man nu indført at man som rytter maksimalt kan rykke en kategori ned om året. Er man således kategori 4 i 2015 og har ikke redet nogle stævner siden 2013, så vil man stadig være kategori 3 i 2016.

 

Military

I military er et af de mere interessante tiltag at man nu må starte 4-års heste i stilterræn fra 1/5 op til 80 cm. 4-års ponyer må gå stilterræn i 70 cm fra 1/5.

Fra 1/8 må man fortsat ride UCNC80 på 4-års.

 

I terrænet har man indført regler for opsætning af langt hår. Dette lægger sig op af det internationale reglement. I det danske reglement står der at håret skal være sat op. Ikke nærmere defineret hvordan.

 

For heste bliver hjulsporer med glatte hjul tilladt i både spring og terræn og kan således nu benyttes i alle tre discipliner.

 


Tilføjet d. 18-12-2015 kl. 16:22 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
03-06-20 DRF søger nye kræfter
26-05-20 Agria DRF-Mesterskaber udskydes
18-05-20 Dansk Ride Forbund under Corona
15-05-20 Forvirring om tolkning af arrangementer
15-05-20 Stævnekalenderen for resten af 2020/2021
12-05-20 Udmelding fra DRF angående ’professionel idræt’ og ridestævner
28-04-20 Tolkning af fortsat forsamlings-forbud
28-04-20 Opdaterede svar på Corona-spørgsmål
26-04-20 Ridesportens fælles aktivitetsdag hver for sig
26-04-20 Ridesportens fortsatte ageren under Corona


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider