Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, der også er formand for verdenssammenslutningen af sportshesteavlsforbund WBFSH, var i lørdags i Geneve for at hædre avlerne af de tre ranglistevindere Valegro, Hello Sanctos og Horseware Hale Bob
Verdens førende avlere samledes i Geneve lørdag aften for at blive hædret for deres ekstraordinære opdræt. Vinderne af WBFSH Rolex Breeder Rankings i dressur, springning og military fik overrakt et WBFSH diplom samt et eksklusivt Rolex armbåndsur overrakt af Jan Pedersen fra WBFSH og Lauren Delannay fra Rolex.
De vindende avlere er:
Martje and Joop Hanse, Holland for at have avlet den førende dressurhest Valegro e. Negro/Gerswin.
Willy Taets, Belgien for at have avlet den førende springhest Hello Sanctos e. Quasimodo vd Molendreef/Nabab de Reve.
Rolf Lueck, Tyskland for at have avlet den førende militaryhest Horseware Hale Bob e. Ituango xx/Carismo.
Kilde: Dansk Varmblod
Valegro (Arkivfoto: JP-Photo)

