Alsidige fjordheste konkurrerer i Sommersted
150 ekvipager har tilmeldt Fjordhestestævne syd. De 150 ekvipager dækker over både ryttere, kuske og trækkere, som konkurrerer i mange forskellige former for hestesport. Ridning, er ikke bare dressur og springning, men også terrænridt og trail. Kørslen er også meget mere end dressur og forhindringskørsel. Til brugskørsel er der også mange tilmeldinger, samt terrænkørsel á la marathon. Der er foruden besindigheds prøver og agility, hvor trækkerne skal gå over presenninger, gennem plaststrimler, skifte trensen ud med grime, lægge dækken på, alt samme under bedømmelse af dommere. Der er også en blanding mellem cykling og ridning, hvor man først cykler en forhindrings bane og derefter springer.
Blandt deltagerne er guldmedalje vinderen i det danske pony 1-spand hold, Helle Graves, ved de for nyligt afholdte nordiske mesterskaber i kørsel. Danmarksmesteren for fjordheste i både ridning og kørsel er også blandt deltagerne.
Hver fjordhest må starte 3 gange daglig, så det bliver til små 450 stater både lørdag og søndag. Stævnet finder sted på Revsø Rideskole, Revsø Markvej 2, 6560 Sommersted og starter lørdag morgen kl. 08:30, søndag samme tidspunkt.
[Kilde: Jørgen Konge]
Tilføjet d. 03-09-2005 kl. 01:04 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

