Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Julegaveidé: Trailerlæsning, ny bog af dyreadfærdsterapeut Bettina Hvidemose

Trailerlæsning er titlen på en ny bog af dyreadfærdsterapeut Bettina Hvidemose. Bogen guider dig og din hest ind i en trailer og ud i trafikken.


Mange hesteejere kan få en lille smule ondt i maven ved tanken om en hestetrailer. Et sted bagerst i hukommelsen ligger måske et minde om en mislykket trailertur, hvor hesten endte med at sidde fast under bommen, hev tovet i stykker, eller måske kom i slet ikke af sted.

Den nye bog "Trailerlæsning" fjerner ikke nødvendigvis de dårlige minder hos dig og din hest, men den giver et bud på, hvordan i kan starte på en frisk og bygge trailerlæsning rigtigt op fra bunden af.

Bogen er skrevet af Bettina Hvidemose, der er ejer af Center for Dyreterapi og forfatter til flere hestebøger.

På bogens 92 sider kommer hun i dybden med, hvordan en hest opfatter en trailer, og hvad du som ejer kan gøre for at tackle dens oplevelser bedst muligt. Det handler blandt andet om at overvinde den naturlige frygt hesten har som byttedyr, og om at etablere det bedst mulige samarbejde med den firbenede:

  • Det vigtigste råd er, at du IKKE må have for travlt. Det kræver tålmodighed og masser af træning at få succes med trailerlæsning. Derfor skal du gå i gang i god tid, og ikke dagen før du skal til stævne eller på tur, forklarer Bettina Hvidemose.

I bogen gennemgår hun trin for trin, hov for hov, hvordan hesten kommer sikkert op i hestetraileren uden en masse forudgående magtkampe. Forfatteren kommer ind på de forskellige strategier, som kan anvendes under processen og hun understreger, at det der virker en dag, kan have mindre effekt den næste:

  • Metoderne varierer fra hest til hest - og fra dag til dag. Derfor kan det være nødvendigt at tænke kreativt, især hvis man har en hest, der ikke går op i en trailer, bare fordi du lokker med en krybbe fyldt med foder, fortæller Bettina Hvidemose, der i sin bog giver et indblik i begreber som shapning, target, klikkertræning, negativ og positiv forstærkning, negativ og positiv straf og brug af kropssprog. Forfatteren pointerer, at uanset valg af "opskrift", så skal man huske en ting:
  • Hesten bliver let træt af træningen og de mange indtryk. Derfor er et kvarter om dagen rigeligt. Det kan være nemt at blive fristet til at gå hurtigere frem. Især hvis hesten er god til at samarbejde, men det er afgørende at stoppe træningen i tide, og i stedet gør det hver dag over lang tid, siger Bettina Hvidemose.

Bogen trailerlæsning er fyldt med gode og illustrative fotos, der gør øvelserne med trailerrampen, bom, underlag og de mange andre tips lette at forstå, og meget tyder på, at bogen har sin berettigelse:

  • Trailerlæsning er som sådan ikke raket-videnskab, men det er alligevel en disciplin, der driller rigtig mange hesteejere. Jeg har behandlet flere heste, der på den ene eller anden måde har haft en dårlig oplevelse i en trailer. Mit håb er, at denne bog kan være med til at undgå mange af de problemer fremover, siger Bettina Hvidemose.

Bogen er udgivet på forlaget Books on Demand, og den er illustreret af fotograf Lars Schnoor Riisberg.

 

Billede

 

 

Fakta om forfatteren

Bettina Hvidemose er dyreadfærdsterapeut og har siden 2005 arbejdet med adfærds- og træningsproblemer hos heste og hunde.

Hun har udgivet bøgerne:`"Trailerlæsning", "Hestemassage", "Indlæringspsykologi for hest og rytter" "Bachs Blomsterremider til hest, hund og kat" og "Hundeforståelse i teori og praksis".

Derud over er hun ejer af Center for Dyretrapi, der tilbyder kurser, uddannelser og hjælp til dyreejere.

Bettina Hvidemoses varemærke er, at hun kombinerer praktisk træning med dokumenterede videnskabelig viden. Læs mere på www.dyreterapi, hvor du også kan købe "trailerlæsning" og de øvrige titler af forfatteren.

Frem til jul kan du købe bogen til introduktionspris til 139,-.

Køber du to valgfrie bøger af Bettina Hvidemose er prisen 250,- 3 valgfrie bøger af forfatteren koster 350,-

 

Pressemeddelelse: Helle Møller Riis


Tilføjet d. 06-12-2015 kl. 07:45 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider