Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Horsemanship i sin reneste form på vej til Danmark

Den verdenskendte Monty Roberts har i den forgangne uge gæstet Danmark som en del af promoveringen af hans "Reaching out Tour 2016" som blandt andet bringer ham til Vilhelmsborg i det østjyske i april måned næste år.

Denne event, hvortil billetterne allerede rives væk, falder kort før Monty Roberts´ 81 års fødselsdag, men selvom den verdenskendte træner efterhånden er oppe i årene, er der intet gammelt eller affældigt ved ham.


Til gårsdagens VIP-arrangement, der blev afholdt på Følle Strandgaard, var Monty Roberts, som altid, fuld af energi og livskraft. Han fortæller og forklarer, viser og tydeliggør, og frem for alt så brænder han stærkt for det han laver. Nemlig hans livsværk, at efterlade jorden som et bedre sted for heste og mennesker.
Ved arrangementet havde han blandt andet fat i en fireårs tysk sportspony hingst fra Stutteri Følle Strandgaard, der efter ganske få øjeblikke indvilligede i både Join-up, Follow-Up, at blive rørt overalt og få løftet alle fire ben uden på nogen måde at være bundet.

Billede

Den tyske sportspony hingst, venligst udlånt af Stutteri Følle Strandgaard. Foto: JP-Photo.dk

 

Også den mere spooky dressurhest Tailormade Mr. Pink, endte med at acceptere Monty Roberts flagren med plastik og forskellige sticks.

 

Billede

Tailormade Mr. Pink i ringen med Monty Roberts. JP-Photo.dk

 

Monty Roberts er, udover arbejdet på sin Ranch, og sine demoer rundt i verden, involveret i et utal af projekter verden over, og alle har de til formål at udbrede hans viden, hans ønske om en bedre verden, og hans enorme talent for at arbejde med heste. Mange steder i verden behandles heste stadig som arbejdkraft, og på de mest brutale måder tvinges de til at lystre deres ejere, og dette er i den grad noget der påvirker Monty Roberts helt inde hvor det gør usigeligt ondt. Således var det også en tydeligt påvirket Monty der i går viste tilhørerne klip med blandt andet Brazilianske tilridningsmetoder. Træningsmetoder der heldigvis har været fortid i Danmark i mange år, men altså stadig praktiseres rundt om i andre lande.


Monty Roberts, der selv kalder sig "The Crazy Cowboy from California" ved flere lejligheder, har flere doktor grader i heste adfærd, er på venskabelig fod med Dronning Elizabeth, og derudover kendt i hele verden. Alligevel har han formået at forblive jordnær og han har i høj grad bevaret den helt almindelige dreng der blev født i Salinas, Californien i 1935 som søn af hestetræner Marvin E. Roberts.
Som søn af en hestetræner, og med debut på showpladserne som fire-årig, var Monty Roberts karriere inden for hesteverdenen grundlagt meget tidligt, men hvor hans far var kontant og hård og tugtede både børn og heste, så fandt Monty Roberts tidligt ud af at der måtte være en anden vej. En vej som han igennem årene har søgt, og fundet, og nu udbreder til så store dele af verden som tiden tillader.

Monty Roberts uddanner instruktører i sine principper på sin og hustruen Pat Roberts´ ranch, Flag is Up Farm tæt ved Solvang i Californien, og derudover har han sit online universitet, hvor alle interesserede mod betaling kan følge mere end 300 lektioner i træning, adfærd og hestesproget EQUUS som han har lært ved at følge Amerikas vilde mustanger.

 

I Danmark er der to uddannede Monty Roberts insturktører, Majbritt Carter og Joan Satori Søe, og det var sidstnævnte der stod for VIP-arrangementet på Følle Strandgaard i går eftermiddags. Det er også dem man skal have fat i hvis man gerne vil have hjælp til at træne mere i Monty Roberts stil. Ca. 80 mennesker var samlet i de flotte omgivelser for at lytte og lære af Monty Roberts, og for at udbrede hans budskab samt at skabe interesse om den store clinic der bliver afholdt på Vilhelmsborg 9. April 2016.

Du kan læse mere om eventen her.

 

De ca. 80 gæster på Følle Strandgaard fik set Monty i aktion fra forreste parket, og der er bestemt lagt op til et fantastisk arrangement på Vilhelmsborg i april. Som Monty selv så fint sagde i går, "You never know how much time you´re gonna get", og måske er det kommende arrangement et af de sidste store arrangementer på dansk jord, med manden bag legenden.


Tilføjet d. 16-11-2015 kl. 22:19 af i kategorien Arrangementer.





Seneste relaterede nyheder
30-03-15 Monty Roberts bliver Global Ambassadør
08-03-12 Monty Roberts er klar til demo på fredag.
09-03-10 Dansk Monty Roberts-instruktør slår sig ned


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider