Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vild kørsel og spændende marathon ved NM


Der var spænding – vild kørsel – væltede vogne, ponyer der fik bagben på den forkerte side af stangen. Den nye bro i skoven ved Dorthealyst, var igen samlingssted for publikum. Ganske vist har vi set den i brug en gang før, men denne gang med nye porte, hvor den hurtigste vej var en ”umulig” op ad en meget stejl bakke, hvor almindelige mennesker ikke kan komme op og slet ikke hestevogne. Men det vidste kuskene åbenbart ikke. Det var en fornøjelse at se hvor nemt og dygtigt de kom op. Det ene 4-spand måtte udgå. En af stanghestene var kommet over stangen og at kusken ikke spændte for igen, men valgte at opgive, var lidt uforståelig.

1-spand hest
Henrik Høper vandt marathonen, med 68,48 kun lige foran Ane Wieder, 68,61 og Cecilia Qvarnström med 69,25 på 3. pladsen. Henrik Høper fører nu klassen før forhindringskørslen.

1-spand pony
Verdensmesteren i marathon Ann-Christine Arvidsson vandt – selvfølgelig – foran Peter Koux. Men Peter fører stadig klassen, og kan godt tage et par bolde i morgen uden den bliver sat over styr. På 3. pladsen er Arnild Arp-Hansen og den vil jeg gerne love at hun beholder der er langt til både 2. og 4. pladsen.

2-spand hest
Nr. 1 blev Marathonkusken Hans Henrik Nielsen. Hans kommentar var at den nye forhindring, de frivillige hjælpere har bygget, var sværere og mere snæver end han havde regnet med, ellers er det ”nogle knald gode forhindringer”. Han var selvfølgelig en af de kuske der ikke vidste at man ikke kunne tage den stejle bakke i broforhindringen. Den blev taget med en elegance og lethed, der gjorde os pessimister til skamme.

Nr. 2 blev Göran Peterson fra Sverige. På 3. og 4. pladsen kom Peter Chr. Jespersen og Anders Hansen, der begge repræsenterer Danmark ved VM om 14 dage i Østrig. Samlet fører Hans Henrik, Anders Hansen nr. 2, Göran Peterson nr. 3 og Peter Chr. Jespersen nr. 4. Mellem de 3 første er der kun 3 strafpoint, så en enkelt bold i morgen kan bytte helt om på det.

2-spand pony
Lars Dau vinder, nr. 2 Rebecca Kristiansen, nr. 3 Kurt Larsen, en ny kusk i denne sammenhæng, fra Vendsyssel Køreforening. Samlet er Henrik Slot nr. 3 som fik en 5. plads i marathonen.

[Kilde:Jørgen Konge]

 

Tilføjet d. 27-08-2005 kl. 17:58 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider