2. kvalifikation for 6 års dressurhestene, blev afviklet som den sidste af dagens tre kvalifikationer, og med et fremmøde på kun 8 heste i klassen, ud af de 12 fra gårdagens første kvalifikation, som ikke blev direkte kvalificeret til finalen i morgen.
De to finalepladser, som der blev dystet om i dagens 2. kvalifikation gik til Helene Melsen og den DV-kårede hingst Adrenalin Firfod e. Skovens Rafael/Zalmiak Firfod med 8,240 og Dorthe Rohmann og Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/Lauries Crusador xx. Adrenalin Firfod og Helene Melsen repræsenterede Dansk Varmblod ved U-VM i sommers, hvor de opnåede en 7. plads i B-finalen.
De øvrige placerede var Dennis Holst med I´mael e. Electric/Induc (8,040), Salina Hundstuen Solberg med Atterupgaards Capirossi e. Caprimond E./Stedinger (8,040) og Frederico Mexia de Almeida med Springborgs Guyana e. Fürst Romancier/Diamond Hit (7,920)
Adrenalin Firfod (Arkivfoto: JP-Photo)