Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Alm. Brand Sjællandsmesterskaber for pony

spring individuel og hold.

I weekenden d. 30–31 juli blev det 1st af Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne afviklet hos Værløse Rideklub. Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne er etableret gennem samarbejde mellem Alm. Brand Dyreforsikring og de 5 Sjællandske Distrikter under DRF.

Det blev hurtigt i løbet af juli måned klart at interessen hos de sjællandske ponyryttere var særdeles stor, således blev det besluttet at Alm. Brands Sjællandsmesterskabet for pony både hold og individuelt skulle afvikles på springbanen (søbanen), og stævnets øvrige klasser på Værløse Rideklubs flade bane.

Den store interesse for stævnet og de mange tilmeldte ekvipager gav på trods af planlagt afvikling på 2 baner, den arrangerende klub og Distrikt 1’s stævnekoordinator Per Krohn en udfordring i at lave en tidsplan, som kunne holde sig indenfor et tidsrum lørdag og søndag 08.00 – 20.00 men til sidst gik kabalen op.

Fredag aften blev stævnet indviet med en festlig reception for de deltagende ryttere i Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne. Her blev der bl.a. foretaget lodtrækning til mesterskabets holdkonkurrence, som var program sat, til start lørdag kl. 14.30.

Alm. Brand Sjællandmesterskab i spring for pony distriktshold
Til klassen som både var hold og første kvalifikation til individuelt mesterskab var tilmeldt 94 ekvipager, de 81 ekvipager skulle forsøge at kvalificere sig til anden runde om søndagen i det individuelle mesterskab samt yde det bedste i holdkonkurrencen, som havde 13 hold tilmeldt. Hele Holdmesterskabet (klassen) blev afviklet i en intens og spændende atmosfære blandt ryttere, forældre og tilskuer som aktivt fulgte med i hvordan det gik deres hold. Det hele endte med en spændende omspringning mellem 4 hold: Distrikt 5’s hold 1 og Distrikt 1´s hold 2 og 3 samt Distrikt 3´s hold 2 alle med 0 fejl i hovedrunden.

Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne for distriktshold blev vundet af Distrikt 5’s hold 1 bestående af Monica Bugge Skibsted, Sabrina Blitzing, Nicholine T, Jensen og Sarah Hasgaard, og på 2 pladsen Distrikt 1´s hold 2 bestående af Nikoline Dahle, Julia Florin Skafte, Amalie Jørgensen og Sophia Florin Skafte - begge hold med 0 fejl i omspringningen.
3. pladsen gik til Distrikt 3´s hold 2 bestående af Ida Marie Bjerre Jepsen, Ida Mundberg Hansen og Sarah Meisner Christensen - holdet sluttede med 12 fejl og på 4. pladsen Distrikt 1’s hold 3 bestående af Laura Rosenmejer Nielsen, Helene Højlund Rasmussen, Camilla Bundgaard - holdet sluttede med 12 fejl.

Præmieoverrækkelse blev bl.a. fortaget af direktør Søren Boe Mortensen fra Alm. Brand. Samtidig med at holdmesterskabet var afgjort, var de kvalificerede ekvipager til søndagens finaler også fundet, som var 12 ekvipager i Kat. 3, 15 ekvipager i Kat.2 og til sidst 18 ekvipager i Kat. 1.

Alm. Brand sjællandsmesterskab i spring for pony individuelt.
Søndag blev finalen afviklet i god stemning, højt humør fra de deltagende ekvipager, tros det omskiftelige vejr med regnbyger og sol. Vi havde den glæde også denne dag at have besøg af direktør Søren Boe Mortensen fra Alm. Brand som skulle medvirke ved præmieoverrækkelsen i finalen.

Finalen for kat.III havde 5 ekvipager til start og 5 placeringer og der skulle en spændende omspringning til mellem 3 deltagere for at finde vinderne blev Nikoline Dahle og Romeo fra Gentofte rideklub med 0 fejl i tide 29.48 foran Cæsillie Risholt Opfermann og Firfod Ansigt fra Karlslunde Rideklub med 0 fejl i tiden 33,84 på 3 pladsen kom Laura Rosenmejer Nielsen og Madonna fra Øresundskystens Rideklub med 0 fejl i tiden 37,50.

Finalen for kat. II havde 15 ekvipager til start og 10 placeringer. Vinderen blev fundet efter en omspringning mellem 9 ekvipager hvoraf 4 endte med at have o fejl efter omspringningen. Vinder blev Monica Bugge Skibsen og Dyrkærsgårds Pomme d’ Api fra Sakskøbing Rideklub i tiden 29,58 foran Mie Ejo Nygaard Duelund og Bongo fra Vemmelev Rideklub i tiden 31,44 på 3 pladsen kom Ida Mundberg Hansen og Engtofts Meteor fra Vallø Sportsrideklub i tiden 32,02.

Finalen for kat. I havde 18 ekvipager til start og vinderen blev fundet ved en intens og tæt omspringning mellem 4 deltagere, som afsluttedes med at Alm. Brand Sjællandsmesterskab for kat. I blev vundet af Christina Fobian og Marquis De Monte ox fra Øresundskystens rideklub i tiden 33.32, foran Lise B Kellstrup og Silver Face fra Nordsjællands Rideklub i tiden 32.58 og på 3. plad-sen kom Line Gjessø Nadersen og Golden-Gate af Ellebrud fra Nordsjællands Rideklub med 4 fejl i tiden 34,47.

Hele konceptet omkring Sjællandsmesterskaberne for distriktshold ser ud til at skabe et engagement og kammeratskab mellem rytterne som normalt til daglig er individuelle konkurrenter, hvilket er blevet muliggjort ved sponsoraftalen mellem Alm. Brand Dyreforsikring og Distrikt 1- 5 på Sjælland.

Der skal lyde en stor tak til direktør Søren Boe Mortensen fra Alm. Brand som besøgte stævnet lørdag og søndag, og en stor ros til Værløse Rideklub, officials og Distrikt 1 for det flotte arrangement, som har krævet et stort arbejde både før og under stævnet.

Tre yderligere mesterskabsstævner i efteråret
Stævnet hos Værløse Rideklub var 1. stævne ud af fire Alm.Brand Sjællandsmesterskaber der vil blive afholdt i løbet af efteråret. Næste stævne er d. 3.- 4. september, hvor Solrød Rideklub afvikler Alm. Brand Sjællandsmesterskaber i dressur for pony hold og individuel.

I weekenden d. 10. – 11. september er det Stevns Rideklub der er vært for junior- og ungrytter dressur Alm. Brand Sjællandsmesterskaber og til slut i weekenden d. 8.– 9. oktober afsluttes hos Rideklubben Baunehøj spring for junior- og ungrytter både distriktshold og individuelt Alm. Brand Sjællandsmesterskaber.

[Kilde:Sjællandske Distrikter’s Stævnegruppe]

 

Tilføjet d. 21-08-2005 kl. 18:43 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider