Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Følskue i Roskilde 21 august


Søndag d. 21/8 afholder ”Dansk varmblod” DV reg. 1 og ”Dansk sportsponyavl ”DSP, fælles følskue på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Der er. tilmeldt ca.120 varmblods og 14 sportsponyføl, som i hver sin kategori skal dyste om at blive ”skuets bedste føl”. Føllene er både fra mødrenes og fædrenes side, afstamningsmæssigt meget bredt repræsenteret. Der er føl efter særdeles kendte og afprøvede hingste fra både ind og udland, men også en stor del føl, efter forholdsvis unge og uafprøvede hingste, som stiller med deres første eller anden følårgang.

Ligesom de foregående år, er der også skue for 2-års varmblods hopper , og i år, var det så planen, at også pony-avlerne for første gang kunne stille med deres 2-års hopper. Det indledte samarbejde mellem DV og DSP, har medført, at man søger en større harmoni mellem de to avlsforbund, og 2-års skuet for ponyhopperne er et resultaterne af disse bestræbelser. Desværre er der ingen tilmeldte hopper blandt ponyerne i denne region, men man håber på at avlerne til næste år har fået øje på denne mulighed, for at få bedømt sit afkom.

Følskuet i reg. 1 et af de største arrangementer i regionen. Et arrangement, som støt er vokset både i antal tilmeldte føl, men også i publikumsantal. Skuet er nu så stort, at der i år mønstres heste, ponyer og føl på 3 ringe, i forhold til de foregående år, hvor kun 2 ringe har været i brug. Følskuet i år, er desuden også den er sidste mulighed for føl og 2-års hopper, for at blive udtaget til det prestigefyldte eliteskue på Vilhemsborg v/ Århus, som finder sted allerede d.27-28 august.

Går man selv med tanker om at avle heste indenfor de to repræsenterede avlsforbund, kan et følskue være et godt fingerpeg i retning af hvilken hingst der med fordel kunne vælges til den type hoppe man har.

Arrangementet starter kl. 9.00 og forventes afsluttet ved 16-tiden. Der kan købes mad og drikke på pladsen. Kom og få en spændende og inspirerende dag, i selskab med udtryksfulde 2-års hopper og masser af charmerende føl og deres mødre

[Kilde: Tine Bidstrup, Føludvalget, DV reg.1]

 

Tilføjet d. 11-08-2005 kl. 18:58 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider