Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Shire fastklemt mellem to huse

En shire hest på springtur fra folden, var så uheldig at bevæge sig ned af en smal smøge mellem gamle stenhuse, hvor den fik kilet sig ubehjælpeligt fast, før den timer senere blev reddet tilbage til friheden af tilkaldte redningsfolk.

 

Usædvanlig redningsauktion

Ja, det lyder mest som en aprilsnar, men det er det altså ikke. Brandvæsenet fra Witney og Kidlington nær Oxfordshire i England, fik sig en usædvanlig oplevelse, da de i sidste uge blev kaldt til undsætning.

 

Opgaven lød på at frigøre en stor Shire hest, der var sluppet ud af sin fold og havde taget på tur i den gamle bydel. Vallakken havde taget retning af en smal smøge mellem to gamle stenhuse som snævrede sig ind efterhånden som den store hest havde bevæget sig igennem passagen. Det uundgåelige indtraf naturligvis, at i takt med at passagen blev stadigt smallere og da det er hestens naturligvis instinkt at forsætte fremad, frem for at bakke, så fortsatte shire hesten ufortrødent fremad, indtil den sad ubehjælpeligt fast mellem de to huse, da den var nået næsten til enden af smøgen.

 

Kompliceret opgave

Den store hest vurderes at have siddet fastklemt i flere timer i den usædvanlige situation, før han blev spottet af forbipasserende som tilkaldte brandvæsenet. Selvom redningsfolkene også er udstyret den denne type usædvanlige situationer, var det noget af en utradiotionel opgave de kom på, da de skulle anvende redningsudstyret og påsætte udstyr på hesten til at trække den ud, uden samtidig at skade den.

 

Fare for nedstyrtning

Opgaven blev yderligere kompliceret af, at det heller ikke var muligt at fjerne nogle af byggestenene på de gamle bygninger, da det i sig selv kunne gøre bygningerne ustabile med fare for at hele gavle ville styrte sammen.

 

Det lykkedes dog omsider de snarrådige redningsfolk at montere stropper rundt om hesten, og med en gruppe redere der trak bagfra og andre der skubbede hesten fra forsiden af - i øvrigt under stort bifald og tilråb fra de forbipasserende der efterhånden var blevet tiltrukket af optrinet. Det lykkedes til sidst, sikkert og langsomt at få skubbet den store hest baglæns og tilbage til friheden.

 

Hiv og skub

Hesten blev skubbet næsten 10 meter tilbage igennem den smalle smøge, for at frigøre ham fra sit midlertidige fængsel, hvor han uden skader blev genforenet med sin taknemmelige ejer. Efterfølgende blev han returneret til sin fold igen, som sikkert er blevet yderligere sikret med hegn i forhold til det, den var i forvejen.

 

Lykkelig afslutning

Den usædvanlige udflugt endte heldigvis godt for både hest og ejer, takket være de snarrådige og rutinerede brandfolk.

 

Billede

 

Modelfoto - et ældre stenhus


Tilføjet d. 17-09-2015 kl. 16:20 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
30-06-14 Hest reddet op af å
24-06-13 Oprindelige ponyracer er udrydningstruet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider