Resultater fra kørestævne på Birken
Midtjysk Køre Selskab åbne stævne på Birken blev vundet af Lena Vabø Dansk Køre Selskab i klassen for de små ponyer med Karina Bloch som nr. 2. Lena Vabø vandt p.g.a en rigtig god marathon og en fejlfri forhindringskørsel.
De store ponyer 2-spand vandtes af Malene Bloch Vestjysk Køre Selskab, Kurt Larsen Vendsyssel Køreforening (VK) nr. 2 og Jens Høgh, Midtjysk Køre Selskab (MKS) nr.3.
Helle Graves, MKS vandt i 1-spand klassen, hvor både hest og pony var sammen, nr. 2 blev Allan Steen Pedersen, VK
Finn Quist, VK blev vinder af 2-spands klassen med Kjeld Kryger, Slesvigske Køre Selskab på 2. pladsen og nr. 3 blev Per O. Rothmann, MKS.
Der er blev vist rigtigt meget god kørsel. Til dressuren i fredags viste Allan Steen Pedersen, Vendsyssel køreforening, 1-spand pony, rigtig gode takter, en fjordheste i god holdning, pænt kørt, med fine overgange og god samling. Den øgede trav kunne være bedre og lidt mere energi eller afskub kunne ønskes. Dressuren blev vundet med 43,67 strafpoint. Marathonen var ikke så overbevisende som dressuren og resultatet blev en 4 plads med 70,77 strafpoint. Men det rakte altså til en samlet sejr.
For 2-spand pony blev marathonen vundet af verdensmesteren i pløjning Niels Schelde Pedersen, dressuren fredag blev vundet af Malene Bloch.
4 kuske kørte program 8 det helt nye program inden for køresporten, hvor overgange kommer som perler på snor, og faktisk klarede de det pænt, ikke at øget trav var helt ude i fri trav, men man kunne se at de havde forstået det og kunne vise det for dommerne.
Niels Christian Simonsen fra det arrangerende selskab, Midtjysk Køre Selskab køre med 4 heste for og kørte både i dressur og marathon pænt og imponerende, han er i klasse med 2-spand heste og lå ikke på sidstepladsen inden forhindringskørslen.
Søndagen blev begunstiget af pænt vejr og en del tilskuere, som oplevede det fantastiske syn at se samtlige 33 ekvipager på en gang både i parade og i en æresrunde.
[Kilde: Jørgen Konge]
Tilføjet d. 07-08-2005 kl. 18:19 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

