Næste gang du griber ud efter saksen for at klippe hestens mulehår af, så overvej lige en gang, før du 'soignerer ' hesten, at der kan være en grund til at de er der, og at du i stedet måske bør lade hesten beholde det naturen har skabt.
Sensoriske organer
Hestens mulehår er det man betegner som senoriske organer eller føleorganer også kaldet vissabrae. Mange pattedyr er bl.a. afhængige af dem for at finde vej i mørket. I modsætning til hvad mange hesteejere tror, så har de faktisk også en funktion for hesten. Heste bruger dem bl.a. til at placere objekter foran sig, som fx at finde frem til hvor strømtråden er på hegnet, hvor foderet er eller vandoverfladen i vandtruget.
Supplerer det almindelige sanseapparat
Følehår er bl.a. et stærkt alternativt til det almindelige sanseapparat, eller kan betegnes som et komplimenterende sanseorgan til andre sansesystemer for navigation i mørke.
Når dyr er i mørket, spiller følehår en stor rolle for dyrenes evne til at udforske, jage og leve underjordisk. F.eks. kan sæler jage i mørket ved at følge de hydro-termiske strømme ved at anvende deres følehår.
Robot der registrer følesanser
Inspireret af hvorledes pattedyr benytter deres knurhår, arbejder forskere på universitetet i Illinois Urbane-Champaign og det videregående digitale videnskabscenter i Singapore sammen om, at udvikle en robot, der kan demonstrere eller simulerer følesanser. Robotten er designet til at producere tomografiske billeder af sanserne, som der så kan analyseres efterfølgende på.
Tomografiske billeder af sanser
Tomografi er en form for billeddannende teknik, der typisk anvendes inden for lægevidenskaben. Der opnås for ét plan (snit) ad gangen selektiv afbildning af vævsstrukturer, som ligger i samme bestemte plan, og kan også anvendes som en speciel form for røntgen.
Der er endnu ikke noget bevis for at dyr foretager en tilsvarende tomografisk rekonstruktion i deres hjerner, men forfattere så som Cagdas Tune hævder "at det viser stort potentiale for at være et brugbart ukonventionelt sansesystem".
Kunstige følehår
De kunstige sensorer er konstrueret af super elastiske Nitionel wire, der er dækket med plastik. Det resulterer i at hvert enkelt følehår er ca. 15 cm langt og 3 mm bredt. Strain gauges, bruges til at måle belastninger, og er fastgjort ved basen af hårene og måler herved bevægelsen i hvert enkelt hår. Disse signaler bliver brugt til at opbygge det samlede billede.
Ved hjælp af denne robot simulering, håber forskerne på at lære mere om alternative sanser hos dyr og hvilken betydning disse organer har for dyrenes navigering og ageren, men teknikken kan have videre perspektiver endnu.
Videnskabelige perspektiver
Forskerne vurderer at teknikken formentlig også kan finde anvendelse inden for det biomedicinske område, som fx indenfor hjertekirogi. Et tyndt kateter med sensorer kunne fx anvendes under operation for at måle og følge den relative position inden i hjertet og herved potentiel reducere risikoen for skader eller ardannelse (arterial Fibrillation)".
Lad hesten beholde sine følehår
Indtil forskerne med sikkerhed har fundet frem til konkret hvor vigtige følehårene - som fx i hestens tilfælde bl.a. udgør mulehår og de lange øjenhår er, reelt er for hesten, så er det måske en overvejelse værd, at lade hesten beholde det naturen har skabt.
Overvej derfor at undlade at fjerne disse lange hår fra hesten, især, hvis det blot er for at opnå et mere kosmetisk velsoigneret udseende. Der hersker nemlig ingen tvivl om, at de har en vigtig funktion for hesten. Hvor vigtige disse følehår reelt er, vides dog endnu ikke. Det må den fremtidige robotforskning forsøge at finde svaret på.
Hestens mulehår er sanseorganer og en hjælp for hestens orientering, der ikke bare skal fjernes