Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lipizzaneropvisning på Ordrupdal


Vi inviterer til ”Åbent Hus” søndag den 21. august kl.10.00-14.00, hvor vi vil præsentere de smukke hvide Lipizzanerheste, der stammer helt tilbage fra det Østrig-Ungarske Kejserrige. I år fejrer vi faktisk deres 425 års jubilæum som race!

På ”Ordrupdal” er vi stolte af at have opbygget et avlsmateriale af høj kvalitet med 2 avlsgodkendte lipizzanerhingste, 7 avlshopper, hvoraf de 5 har føl ved siden, samt et antal ungdyr af egen avl.

Hestene vil blive fremvist for hånd, i fri dressur, klassisk ridning og hestevognskørsel, så publikum kan få et indtryk af, hvad vi bruger vores heste til i det daglige. Samtidig vil vi gerne fortælle om racen, dens særlige kendetegn og vores avlsarbejde i øvrigt.

Desuden vil der være gæsteoptræden af Friesere, Trakehnere, Tinkere og Shetlandsponyer.

Program
  • kl. 10.00 Velkomst og præsentation af stutteriets to Lipizzanerhingste Neapolitano X-3 Bornea og Maestoso Ravata-57
  • kl. 10.15 Friesere
  • kl. 10.30 Følhopper med dette års afkom efter stutteriets to avlshingste
  • kl. 11.00 Trakehnere
  • kl. 11.15 Unghopper og unghingste af egen avl
  • kl. 11.35 Tinkere
  • kl. 11.50 Træning af Lipizzanere samt en lille introduktion til den klassiske dressur
  • kl. 12.00 Pause
  • kl. 13.00 Hestevognskørsel med Kladruber, Lipizzaner og Shetlandsponyer
I pausen står vi naturligvis til rådighed, hvis man har yderligere spørgsmål, og der vil være mulighed for at få en køretur med hestevogn! I caféen kan man købe kaffe/the, hjemmebagt kage samt øl&vand.

På gensyn,
Lars & Lise Heibing
Lipizzanerstutteri ”ORDRUPDAL”
Ordrupdalsvej 1 B
4050 Skibby

 

Tilføjet d. 03-08-2005 kl. 17:03 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider