Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kasprzak starter EM trods fraktur i brystbenet

Tirsdag den 11. august var der åbningsceremoni ved EM i dressur i Aachen, og i dag og torsdag skal det danske dressurlandshold ride holdkonkurrence, hvor der er OL-kvalifikation på spil. Tirsdag formiddag var der kortvarigt tvivl om danmarksmester Anna Kasprzaks EM-deltagelse efter et uheld, men allerede tirsdag eftermiddag var Anna tilbage i sadlen og forventes klar til start torsdag. Rikke Svane og Mikala Munter Gundersen rider holdkonkurrence for Danmark onsdag, mens Daniel Bachmann Andersen også skal ride torsdag.

 

Anna EM-klar trods mindre uheld
Tirsdag formiddag blev danmarksmester Anna Kasprzak ved et uheld sparket i brystet af sin hest, Donnperignon, efter dyrlægetjekket ved EM i Aachen. Anna var efterfølgende ved fuld bevidsthed og blev kørt på hospitalet til nærmere undersøgelse. Heldigvis har hun kun fået en mindre fraktur i brystbenet, og både hun og vi forventer, at hun er klar til at ride for Danmark på torsdag. Allerede tirsdag eftermiddag var hun tilbage i sadlen til træning.

"Puha - der blev vi lige forskrækkede. Uheldet skete, da Anna og Pepe (Donnperignon) var på vej tilbage mod stalden efter dyrlægetjekket, og Pepe i begejstring snurrede rundt og ved et uheld ramte Anna i brystet med et spark. Heldigvis har Anna kun fået en mindre fraktur, som hun får lidt smertestillende for, og her til eftermiddag har hun haft en ok træning, trods at hun selvfølgelig er øm. Men både hun og vi forventer, at hun er klar til torsdag - hun er simpelthen så sej", siger Kimi Nielsen, holdleder og elitechef i dressur.

OL-kvalifikationen skal i hus
Det danske dressurlandshold består udover Anna Kasprzak på Donnperignon, også af Mikala Münter Gundersen på My Lady, Rikke Svane på Finckenstein og Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Loxana. Og der er store forventninger til ekvipagerne.

Når holdmesterskabet ved EM skal afgøres i Grand Prix-programmet den 12. - 13. august, er der nemlig mere end medaljer på spil for det danske landshold. De tre bedste hold kvalificerer sig til OL i Rio i 2016, men da formstærke Storbritannien, Tyskland og Holland allerede har sikret sig kvalifikation, vil en Top 6-placering sandsynligvis være nok til at sikre dansk OL-kvalifikation.

"Den absolut vigtigste målsætning for os ved EM er at sikre kvalifikationen til OL. Anna og Mikala har et par års erfaring på det her landsholdsniveau, mens Rikke og Mikala er debutanter, så det er et ungt hold, vi stiller med, men jeg tror på, at de alle vil give sig 100 % for at levere gode præstationer og sikre os OL-kvalifikationen", siger Kimi Nielsen, elitechef i dressur. 12 18

Holdmesterskabet ved EM afgøres i Grand Prix den 12. og 13. august. Rikke og Mikala lægger ud for Danmark onsdag, mens Daniel og Anna skal ride torsdag. Danmark starter som nr. 12 af de 16 nationer.

De 30 bedste ekvipager (og evt. ligeplacerede) i holdmesterskabet går videre til det individuelle mesterskab i Grand Prix Special, som rides den 15. august. For de 15 bedste ekvipager (maks. tre pr. nation) i Grand Prix Specialen vil der være endnu et sæt EM-medaljer på spil, da disse ekvipager går videre til kür-finalen, der rides den 16. august.

 

Kilde: DRF

 

Billede

Anna Kasprzak og Donnperignon (Arkivfoto: JP-Photo)

 


Tilføjet d. 12-08-2015 kl. 17:23 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider