Når hesten vælger mennesket som sin leder

Af Mia Nielsen

Har hesten een gang valgt at tillægge mennesket de ressourcer, den plejer at finde hos lederen af flokken, følger den dig tillidsfuld og tryg overalt - selv gennem eller over forhindringer. Og det endda helt uden grime eller tov, ligeså "nøgen" som den vilde hest i naturen.

Det er dels fordi kommunikation og samvær er på hestens præmisser og dels fordi at hesten genfinder den leder dens instinkter søger og som den ofte mangler i moderne hestehold.

Natural Horsemanship
'Natural Horsemanship' har fundet vejen til Danmark og overbeviser os med sine gode metoder og resultater. Det er nærmest magisk, når hesten ikke længere gør hvad vi beder den om, for at opnå tilfredsstillelse lige nu, men vælger at følge os fordi vi er dens naturlige leder. Det betyder enden på det vi kalder 'problemheste' og faktisk også på selv små tilbagevendende konflikter i det daglige arbejde med hesten.

Når vi rider i terrænet, er der især for den utrænede hest mange impulser om mulige farer, som den hele tiden forholder sig til og reagerer på. Det er en meget unaturlig fornemmelse for hesten, som aldrig alene ville have valgt at gå f.eks. i højre side af en landevej, med lastbiler der overhaler bagfra. Den oplever både angst og stress og tvinges af sin rytter til at overhøre og ignorere de instinkter, der fortæller den, at den skal sætte i øjeblikkelig strækgalop ind over marken på højre hånd. Og vi bliver nødt til at indse, at hestens naturlige instinkter er lige så vigtige for dens overlevelse, som sult og træthed er for mennesket. Derfor skaber vi uværgerligt konflikter og ubalancer i hesten * og i vores forhold til hesten - når vi tvinger den, til at trodse sin egen natur.

Med teorien og teknikkerne fra den naturlige hestetræning fjerner vi årsagen til disse konflikter og hesten oplever ikke hele tiden forskellen imellem hvad vi ønsker af den og de naturlige instinkter. Vi viser den simpelthen vejen, til at genfinde den leder, den søger og som den oplever beskytter den og giver den tryghed. Det betyder, at når vi igen rider på landevejen med de larmende biler, reagerer den ikke på sit flugtinstinkt, men afventer signaler fra sin leder på ryggen. Angst og stres hos hesten er væk og følgeligt udsættes mennesket ikke for uforudsigelige og farlige situationer.

Metoder og teknikker
Metoderne bærer mange forskellige navne efter de mest kendte trænere, nemlig; Pat Parelli, Monty Roberts, Claus Hempfling og ikke mindst Tom Dorance, bedre kendt som Hestehviskeren. Hver især adskiller de sig lidt fra hinanden i teknik og teori, men alle baserer de sig på Tom Dorance's ide om at mennesket er hestens leder. Pat Parelli arbejder med meget fastlagte programmer, hvor alle heste først trænes på et grundlæggende niveau, for derefter at fortsætte på det næste o.s.v.

Monty Robberts arbejder primært med forskellige øvelsesfoløb, som han sammensætter efter skøn til den enkelte hest. Fælles for dem alle er, at de arbejder på at blive hestens naturlige leder - præcis som lederen af flokken er det hos de vilde heste - og at denne tilstand er udgangspunkt for det bedst mulige arbejde med hesten.

Jeg har igennem flere år besøgt de store trænere og arbejdet intenst med disse teknikker i Californien i USA - lige fra træning af ældre heste over tilridning af helt vilde heste til dagelange sit-down seminarer med Tom Dorance bag mikrofonen. De seneste år har jeg arbejdet i Danmark, både med træning af heste enkeltvis og med afholdelse af kurser for flere heste i hele landet. Min erfaring har vist mig, at ligeså enig og lige så begejstret jeg er for denne måde at træne heste på, ligeså vigtigt er det for mig, at jeg ikke bliver hestens leder, før den virkelig selv vælger mig. Det betyder ofte, at den indledende proces er lidt længere end normalt, men til gengæld er resten af arbejdet med hesten hurtigere, nemmere og uden selv små konflikter, der bliver ved med at vende tilbage i nye afskygninger.

Jeg oplever, at når hesten får tid nok i de første steps - og ikke presses, lokkes eller skubbes - til selv at opleve mennesket som den stærkeste og derfor bedste leder, overgiver den sig totalt. Og hvis vi forstår at takle denne tillid rigtigt, er hesten faktisk både lydhør og tryg og i de efterfølgende processer, går udviklingen legende nemt.

Det vigtige første step
Det allerførste jeg arbejder med, når jeg træner heste er, at give dem valget mellem at vælge mig som leder eller at være alene. Afhængig af hvor højt rangerende hesten er i sit normale hierakiske struktur, vil den vise mere eller mindre modstand, ved at overgive sig til mig. Det er kun naturligt og jeg synes altid det er en spændende og sjov process at overvære. Ofte vil hesten flere gange forsøge at følge mig og så trække sig igen. Det lader jeg den gøre helt uden modstand, ligeså længe den har brug for det. Undervejs i forløbet * og især lige inden den vælger, at overgive sig helt * vil man opleve, at hesten virkelig tænker. Den gumler og gumler, vipper med ørerne og gumler igen. Her er det vigtigt ikke at presse på, men at give hesten den tid, der er nødvendig for, at den kommer frivilligt. Og det gør den altid til sidst!

Mange hestetrænere bruger både grime og tov i det første arbejde med hesten. Grimen og tovet kender hesten jo fra al anden hestetræning og det generer den som sådan ikke. Alligevel mener jeg, at disse redskaber ubevidst gør, at hesten oplever menneskets magt og at den derfor "skubbes" eller "trækkes" til at følge os. Den gør det naturligvis også både hurtigere og mere sikkert, end uden støtteredskaber, men selvom det tager længere tid, er effekten af den "nøgne" træning absolut ventetiden værd. Så oplever hesten nemlig, at den reelt har et valg mellem at følge mig eller lade være, og den finder en stærk tryghed i menneskets lederskab, når den endelig overgiver sig.

Langt de fleste hesteejere melder allerede efter få træninger tilbage, at hestens hele trivsel er forbedret og at forholdet menneske og hest imellem er i harmonisk balance. Hesten hverken kan eller behøver man spørge, for hele dens adfærd ændres tydeligt og taler for sig selv.

[Kilde: Mia Nielsen]