- ingen medaljer, men tilfredshed med indsatsen
I weekenden red to af Danmarks ryttere det individuelle Europamesterskab i Dressur for ungryttere og juniorer. Anna Kasprzaz på Blue Hors Future Cup og Annemette S. Mortensen på Mitchell Imhoff var de eneste to danskere, der havde kvalificeret sig til finalen, som de begge red uden at kunne blande sig i medaljedysten. Alligevel var der stor tilfredshed i den danske lejr.
”Det er Tyskland og Holland, der ikke overraskende rendte med næsten alle medaljerne. Vi har kvaliteten til også, at være blandt medaljetagerne. Nu mangler vi bare rutinen. Men det er helt sikkert en fremgang i forhold til sidste år. Vi har ligesom fundet kursen nu, og vi kan godt være stolte af resultaterne”, vurderer Anne Saxø Larsen.
Anna Kasprzaz på Blue Hors Future Cup sluttede, som den bedste dansker, på en samlet 6. plads i juniorrækken og Annemette S. Mortensen på Mitchell Imhoff på en samlet 13. plads hos ungrytterne.
Resultaterne fra stævnet kan downloades i PDF-format fra stævnets hjemmeside www.equestrianevents.it.
[Kilde: Anne Saxø Larsen]
EM Dressur for juniorer og ungryttere
Tilføjet d. 18-07-2005 kl. 11:47 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

