- ved VM for pony og vogn i Catton Hall nord for Birmingham
Dagens marathon er vel overstået, en overskyet himmel gjorde det til en god oplevelse. Peter Koux blev nr. 12 og er stadig nr. 2 sammenlagt. Lars Dau blev nr. 4 – og ligger samlet på 3. pladsen blandt 2-spandene. De 2 1-spandskuske, Peter Koux og Arnild Arp-Hansen, som blev nr. 27 i marathonen, klagede over at ponyerne ikke rigtig var fremme til biddet, især ikke i forhindringerne, noget som de ikke har oplevet før. Men som de gode kuske de er, blev der ikke drevet mere på dem af den grund og alligevel har de klaret sig godt ved sober og pæn kørsel.
Henrik Slot og Lars Dau havde nok energi at køre med, Henrik så meget at han slog knuder på linerne.
Forhindringerne var lange med mange muligheder og de blev benyttet, tider på omkring 1 minut var ikke udsædvanlige, hvor man til andre stævner ser tider nede omkring 40 sekunder. Prins Philip kørte en rigtigt god dressur i går og som den første i marathonen for 4-spandene, kom han også pæn igennem til pæne tider. Det skal bemærkes at han er 84 år gammel og klare sig lige så godt som de unge på 20. Desforuden er prinsen en publikums magnet som gør et VM rigtigt festligt.
Dramatik blev det også til. Den anden 1-spænder på banen væltede i forhindring nr. 2, blev rejst og kørte videre, et 4-spand væltede samme sted og løb til målet i forhindringen og lagde sig om et træ, de måtte trækkes fra forhindringen og udgik. Det eneste 4-spand fjord heste, der bliver kørt af Thomass Koeppen fra Tyskland, mindste sin groom, som var kuskens far. Det så ikke rart ud, og ekvipagen kørte hjem, mens faderen rejste sig og vinkede til publikum.
Placeringer før den afsluttende forhindringskørsel
1 spand
1. Mrs Suzy Stafford, USA, 126,96 sp
2. Peter Koux, Danmark, 130,06 sp
3. Dirk van Deckhoven, Holland, 131,14 sp
24. Arnild Arp-Hansen, Danmark
2. spand
1. Steffen Abicht, Tyskland, 130,56 sp
2. Jo Rennison, også Tyskland, 133,07 sp
3. Lars Dau, Danmark, 138,30 sp
4. Rebecca Kristiansen Sverige, 140,58 sp
16. Henrik Sloth
Også Dansk succes i Tjekkiet
I Tjekkiet er Henrik Høpner til et stort international stævne og ligger på 1. pladsen før forhindringskørslen. Hvis ikke det er triumf for dansk kørsel – hvad er så? Senere på året skal 2-spand heste til Østrig for at kæmpe om VM. Måske skal Lars Dau’s hjælper, broderen Mads, med som kusk.
[Kilde: Jørgen Konge]
Fortsat dansk optimisme -
Tilføjet d. 17-07-2005 kl. 01:44 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

