Ponies trodser varmen ved VM i kørsel
Kørsel med hest og vogn er en sportsgren der er i rivende udvikling både på det brede niveau og i eliten. I denne uge er der i England VM for ponyer.
Danmark er repræsenteret i 2 klasser 1- og 2- spand. Og det er bestemt ikke urealistisk at en kusk kommer hjem med en guldmedalje. Sølvmedalje vinderen fra 2003 Peter Koux, medlem af Dansk Køre Selskab har slået de bedste kuske og værste konkurrenter ved store internationale stævner i dette forår. De øvrige danske deltagere er Arnild Arp-Hansen også fra Dansk Køre Selskab - også med den 3. kusk Henrik Slot som køre 2-spand og den sidste er Lars Dau fra Slesvigske Køre Selskab.
Både Lars Dau og Arnild var med ved VM for 2 år siden, da blev Arnild nr. 21 og Lars nr. 12. Det bliver nok svært for Arnild at få hængt noget om halsen, men hvis Haflinger hoppen Alberte skulle vise sig fra den venlige side og gå en optimal dressur, så kan ekvipagen faktisk godt gå hen og blive ret farlig for de nominerede. Lars Dau, skal man bestemt heller ikke afskrive. Han har ikke været til så mange stævner i udlandet, hvor vi har kunnet måle ham med tyskerne som er de førende i 2-spands klassen. Henrik Slot er med for første gang, men bestemt ikke uinteressant. Han kører en god dressur, men er nok ikke stabil nok til at kunne komme i toppen - selv om han gjorde det ved det internationale stævne i Sverige.
Alle danske kuske og deres heste er allerede vel ankommet til Catton Hall ved Walton on Trent i England, hvor verdensmesterskabet finder sted. Hestene kom nemt gennem det første dyrlæge syn oven på en lang og varm rejse.
De 3 kuske Arnild Arp-Hansen – Peter Koux og Lars Dau skal starte i dressuren i morgen og Henrik Slot som sidste på fredag kl. 10:00. Kuskene er glade for området og har været gennem marathonen, som ikke gav dem mere sved på panden end den trykkende varme der er i området.
Den første ekvipage efter eftermiddagsteen på fredag er HRH The Duke Of Edinburgh - måske bedre kendt som Prins Philip - han fortalte til åbningen at han havde været med til det første Europa mesterskab i 1971 og at meget vand var løbet i stranden siden. Han var utrolig glad over igen at kunne være med på hjemmebane.
På Heste-Nettet og på www.ekvipage.dk vil køresportsinteresserede kunne følge med i VM. Der vil daglige blive lagt nyheder og resultater ind. De første resultater vil være at finde på fredag aften, hvor dressuren er færdig.
[Kilde: Jørgen Konge]
Tilføjet d. 14-07-2005 kl. 17:00 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

