Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fotoudstilling om den islandske hest   Fagligt

 

Fotograf Gígja Einarsdottirs udstilling "Islandshesten og Naturen" åbner i morgen!

I anledning af, at Danmark lægger baner til VM2015 for Islandske heste fra 3.-9. august 2015 holder den Islandske ambassade i København, i samarbejde med Nordisk Islandsheste forening NIF, fernisering af fotografen Gígja Einarsdottirs udstilling "Islandshesten og Naturen".

Det sker tirsdag den 23. juni klokken 17 i den Islandske Ambassade, Strandgade 89, 1401 København K.

Som noget unikt i sportsverdenen er det de seks nordiske lande, der i fællesskab står, som arrangør af VM2015, der vil blive afviklet på Landsskuepladsen i Herning.
18 nationer har meldt deres ankomst, her i blandt ekvipager fra USA og Canada og naturligvis også fra Island, der er underlagt de helt specielle regler, at deltagende heste ikke må komme retur til Island af hensyn til veterinærstatus i landet.

Vi ved, at mange ikke rigtig kender den islandske hest, og ser den måske kun, som en lille hårfager pony.

Udstillingen på ambassaden vil vise at intet er mere forkert.

Den islandske hest er en stolt og ædel hest, med masser af personlighed og udstråling, og den har aner tilbage til vikingetiden. Den smukke, men også barske islandske natur, hvor hestene færdes frit mens de vokser op, har gjort dem sunde og hårdføre.

Samtidig har islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest med masser af vilje og løbeglæde.

I fotografen Gígja Einarsdottirs billeder genfinder man præcist disse urkræfter og alt den skønhed, som naturen og hestene har tilfælles og er forenet i.
Udstillingen er åben for offentligheden indtil slutningen af juli. Åbningstider er i hverdagen fra 9-16.

 

Foto: Gígja Einarsdottir


Tilføjet d. 23-06-2015 kl. 07:30 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: Ingen titel af Pennymus

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider