Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mange heste har tandproblemer

Får din hest tjekket tænder regelmæssigt? Der er nemlig rigtig god grund til at sende hesten til tandeftersyn, viser ny undersøgelse.

 

Flertallet af heste har nemlig afvigende tandstillinger eller andre dentale problemer, der potentielt kan føre til store kliniske problemer for hesten - og ikke kun for de aldrende af slagsen.

 

9 ud af 10 heste har dentale udfordringer

Et studie gennemført på aflivede heste konkluderede overraskende, at langt hovedparten af heste kan have en eller flere unormale tilstande ved deres tandsæt, der kan have konsekvenser for hestenes generelle helbredstilstand.

 

En undersøgelse af tandsættet på 400 aflivede heste konkluderede at hele 93,8 % have en eller flere unormale tilstande ved deres tandsæt. Blot 15 af de undersøgte hestes tandsæt kunne karakteriseres som normale. Undersøgelserne blev undersøgt post mortem på en aflivningsanstalt i Queensland, Australien.

 

Billede
Billede

 

Unormal tandstilling (tv) og tandspidser

 

Problemer med tyggeflader

De hyppigst forekomne afvigelser fra normen var skarpe kanter på en eller flere tænder, som blev fundet hos over halvdelen af hestene (55,3 %). Kroge blev fundet hos næsten halvdelen af hestene (43 %) og primært i kindtænderne. Hvad der blev betegnet som 'bølgemund' - altså bølgende slibeflade blev fundet hos godt en fjerdedel af hestene (25.5 %) mens et næsten tilsvarende antal heste havde parandontese lommer som kan ophobe forrådnende madvarer. Overdrevne tandspidser blev fundet hos 13,5 procent af hestene.

 

Billede

 

"Bølgemund"

 

Afvigelser fra det der betragtes som normalen, blev fundet i alle grupper og var ikke overraskende tiltagende med hestens alder. Den største tendens til mundsygdomme og unormale tandstillinger blev fundet blandt heste i alderen 11-15 år, hvoraf 97,5 af hestene var tydeligt påvirket.

 

 

Regelmæssige tandeftersyn er vigtige

Studiet understreger, at alle heste bør have regulære tandeftersyn for at identificere og behandle dentale problemer og for at forhindre eller reducere risikoen for mere sygdomsfremkaldende problemer senere i hestens liv, konkluderede forskerne.

 

I undersøgelsen indgik heste i alderen fra 1-30 år og bestod både af fuldblodsheste, travheste, lokale stock heste og blandinger. Syge eller alvorligt skadede heste var ikke inkluderet i undersøgelsen.

 

Forskerne konstaterede at dentale sygdomme udgør hyppige mundrelaterede problemer hos heste. Tidligere undersøgelser har vist at 10 procent af de sager der bliver registreret i England er relateret til dentale problemer, mens det er blandt de 5 hyppigste medicinale problemer i voksne heste i USA.

 

Ikke kun vigtigt for ældre heste

Mange studier har anbefalet årlige tandundersøgelser for heste der er mere end 15 år gamle, men studiet viser, at heste i alle aldersgrupper har tandproblemer, som let kan identificeres ud fra en rutine undersøgelse med et minimum af udstyr, mener forskerne. Intervallet mellem rutineundersøgelserne og evt. behandling vil ifølge forskerne variere alt efter den individuelle hest, sportsdisciplin, foder, generel sundhedstilstand og alder, samt dyrlægens erfaring og udstyr.

 

Konsekvenser skal nærmere afdækkes

Forskerne konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at forebyggende tandtjek bør introduceres allerede fra hesten er ung og kan korrigere unormale tandstillinger og problemer, som ofte overses, og hermed forhindre at kliniske problemer opstår på et senere tidspunkt. Yderligere undersøgelser er ifølge forskerne påkrævet for at udforske relationen mellem unormale tandstillinger og problemer og deres kliniske følgevirkninger.

 

Abstract fra forskningsprojektet kan ses her

 

Kilde Chinkangsadarn, T, Wilson, G, Greer, R, Pollitt, C, and Bird, P (2015), An abattoir survey of equine dental abnormalities in Queensland, Australia. Aust Vet J, 93, 189-194. doi: 10.1111/avj.12327.

 

Billede

 


Tilføjet d. 23-06-2015 kl. 22:06 af i kategorien Forskning.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider