Hammerum klar til dobling af bredde-stævne
Hammerum Rideklub afholder igen i år PONY-UGE I HAMMERUM den 28. - 29. - 30. og 31. juli 2005 som er et stort ridestævne kun for ponyer.
Dette helt nye tiltag indenfor ridesporten blev startet op sidste år og det er andet år Hammerum Rideklub afholder dette stævne. Stævnet er et stort klubstævne, kun for ponyer, deres rytter og forældre. Der er inviteret klubber fra stort set hele Jylland, dog ikke Århus og Nordjyllands Amter. I alt er 187 klubber inviteret.
Stævnet afvikles som et stort klubstævne, hvilket vil sige, at stævnet er for bredden, altså lige fra begyndere til de mere rutinerede. Stævnet afholdes både i dressur og spring. I år har vi fra distriktet fået tilladelse til at gå en sværhedsgrad op både i dressur og i spring. Dette har betydet at de en del rytter der normalt rider landsstævner har tilmeldt sig stævnet. Så der er ryttere, der er ude og starte deres første stævne, ligesom der kommer ryttere der har 3-5 ponyer med og normalt starter landsstævner.
Målsætningen med stævnet er udover noget flot ridning at styrke det sociale samvær børn, voksne og klubber imellem. Det ser ud til at være lykkedes, da mange af dem der startede sidste år stadigvæk skriver sammen. Ligeledes fra vi med mange af tilmeldingerne fået mange breve hvor man skriver man glæder sig til stævnet og ser frem til at møde de kammerater man fik sidste år.
Allerede nu er det en stor succes. Der er tilmeldt ca. 1000 starter hvilket er dobbelt så mange som sidste år måneder. Hele vores stald er lejet ud ligesom vi har udlejet ca. 60 stævnebokse. Der er også dobbelt så mange campingvogne tilmeldt, så alt i alt bliver det hele dobbelt så stor og der er endnu en uge til sidste tilmelding..
Vi i klubben ser frem til nogle hyggelige dage med forhåbentligt godt vejr.
[Kilde: Jens Jepsen, Hammerum Rideklub]
Tilføjet d. 27-06-2005 kl. 02:08 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

