Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Brudevals til Hest   VIDEO

En 24-årig hvid brud og genemført rytter hele vejen, fik et bryllup ud over det sædvanlige. Hun gennemførte sit bryllup på hesteryg, lige fra turen op ad gulvet, til brudevalsen og har med sikkerhed fået en meget forstående brudgom.

 

Anderledes bryllup

Military rytter Jessica Davies fra Wiltshire i Storbritannien fik sig en meget mindeværdigt og hestepræget bryllupsceremoni. Ikke alene red hun op ad 'kirkegulvet', men hun fuldførte også bryllupsvalsen på 4 ben i stedet for to, for dog til sidst at ende på to ben i armene på sin meget forstående nye ægtemand Tom.

 

Brylluppet blev afholdt lørdag den 16. Maj på parrets fælles opstaldningssted, Equestrian Heights i Storbritannien.

 

Viet på staldgangen

Den smukke 24-årige brud red sin hest Toffe gennem stalden og blev viet med staldens 17 heste som vidner, der var behørigt vasket, shinet og flettet op til dagens store anledning. Om aftenen gennemførte hun ligeledes sin bryllupsvals på den 20-årige vallak, mens hendes mand tog turen til bens.

 

Har det Ikke fra fremmede

Man kunne forestille sig, at brudens forældre ikke ville have påskønnet det friske indfald, der afviger en del fra den traditionelle ceremoni, men faktisk bidrog hendes egen far til idé-rigdommen. Brudens oprindelige ide var nemlig blot at ride op ad altergangen på hesteryg, men brudens far foreslog, at hun også skulle gennemføre en tango med en lille 'twist'.

 

Jessica fortæller til magasinet Horse & Hound, at hun ikke var helt vild med ideen først, eftersom hun reelt har pensioneret den 20-årige Toffe, som har fulgt hende siden hun selv var 10 år gammel. Jessica lod sig dog overtale til at afprøve ideen, og bragte den aldrende vallak langsom tilbage i arbejde, for at se om han kunne klare mosten.

 

Seks ugers genoptræning

Det tog seks uger at genoptræne Toffee til at kunne gennemføre overraskelsesshowet. "Både Tom og jeg var meget nervøse. Vi er ikke meget ekstroverte mennesker, så lige optil jeg skulle udføre showet, havde jeg faktisk ikke lyst til at gennemføre det", fortæller Jessica. Derimod formåede den erfarne Toffee at holde hovedet koldt på dagen og tog de 120 gæster med storm, med sine små tricks og kunstner og dansen rundt med Tom. "I sekundet jeg sad på Toffe, fik jeg det fint. Det var en ganske særlig oplevelse og Toffee opførte sig så eksemplarisk. Vi red blot udenom spejlene, så gik det fint", tilføjede Jessica.

 

Skulle nogen af Heste-Nettes læsere føle sig inspireret til en anderledes 'brudevals', er ideen hermed givet videre.

 

Se videoen af 'bryllupsvalsen' her

 

Billede

 

Jessicas brudevals fra YouTube videoen af samme

 


Tilføjet d. 24-05-2015 kl. 17:10 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Brudevals og Bryllup.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider