Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ferie med Køre-træningslejr


Tidligere Danmarksmester i kørsel med 1-spand pony og nuværende på brutto holdet for 1-spand hest Lise Lotte Watson - født og bosat i en række år på Amager i Ullerup tæt ved Kongelunden, har fået en knald god idé. Sammen med sin mor og far - også konkurrence kusk - og en masse venner og sportskollegaer har hun arrangeret, at folk som kan lide at køre med hest og vogn kan tage hele familien og deres køreheste/ponyer med på ferie. Familien kan bade - se revy - hvis vejret er til det kan man gå på museum - shopping tur i nogle af Danmarks mest berømte indkøbscentre.

Men ikke mindst kan man lege med sine ponyer eller hest, få undervisning af nogle af nordens bedste instruktører eller bare køre en tur i Kongelunden eller på Amager Fælled. Der er konkurrencer, hvor man kan få bedømt sine færdigheder og meget meget mere. Holdet bag arrangementet har skrevet følgende og lavet en hjemmeside:

Ferie - Træningslejr 23. - 31. juli 2005
Hovedstadsferie - ta’ dine heste med – op til 9 dages ferie tæt på alle Københavns ferietilbud, Tivoli, De kongelige Stalde, Amalienborg, Den lille havfrue, Operahuset og meget mere.

Kunne det ikke være fantastisk at holde campingferie med heste og hele familien, hvor der er mulighed for et stort lærerigt indhold, bl.a. med professionelle undervisere og en masse hyggeligt samvær med andre hestetosser og deres familier og opleve, hvad det kan frembringe af relationer mellem voksne og børn?

Man kan cykle til metroen og køre til Kongens Nytorv på 10 min., og så er der det store indkøbscenter Fields. Skov, strand, dressur- og keglebane, maratonforhindringer. Alt dette kan opleves på campingferie i Ullerup på Raagaard hos Ole og Jytte.

Der tilbydes campingplads til medbragt telt eller campingvogn. Uanset om man kommer nær eller langvejs fra - er der også mulighed for opstaldning af de firbenede.

Hver morgen kl. 8:00 samles vi ved laden til briefing om dagens gøremål. Her finder du også opslagstavlen med oplysninger om feriens aktiviteter og evt. ændringer.


Læs mere på Ullerup Køre- og Rideforenings hjemmeside eller kontakt Liselotte Watson tlf: 58 25 07 07, e-mail: knolds_beslagsmed@os.dk.

[Kilde: Jørgen Konge]

 

Tilføjet d. 09-06-2005 kl. 16:10 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider