- Mounted Games Association, Danmark - MGA-DK
Den nye organisation er nu klar til de første Danske Mesterskaber. de finder sted lørdag & søndag den 25. og 26. juni på "Birkedal" Frederikssundsvej 4, Slangerup fra klokken 11-13 og 14 - 16 begge dage.
Har du lyst til at deltage i DM eller blot prøve ridesporten er du velkommen til at kontakte Signe på 27 21 18 06. Hvis du ønsker at se de dygtige ryttere er du også meget velkommen på "Birkedal".
Den 15. marts stiftede en række interessenter en Dansk afdeling af MGA, Ved stiftelsen var der tilsagn fra omkring 20 medlemmer, heraf er 7 aktive ryttere, der ud over er der 4 - 5 ryttere der fortiden prøver kræfter med sporten.
Sporten stammer fra Engelske soldater, som skulle fordrive tiden i Indien, med noget sjovt og spændende, så når de ikke spillede polo på hesteryggen, så red de mounted games.
En gruppe unge ryttere blev Danmarksmestre i 2002 i pony lege på dyrskuepladsen i Odense. Via Dansk Rideforbund blev vinderne inviteret til Hamborg, til et stort stævne med deltagere fra Norge, Sverige og hele Tyskland.
Rytterne var ved at blive for gamle til at deltage i DRF`s mesterskaber i pony lege. men rytterne fik interesse i de internationale regler for legen, som internationalt hedder Mounted Games.
Med hjælp fra Nordmænd, Svenskere og Tyskere fik vi gang i træning, efter de internationale regler, vi deltog i stævner i Sverige og Tyskland og satte os det mål, at vi ville med til VM i USA i 2003.
Vi fik ved hjælp fra mange sponsorer, samlede omkring 100.000,- kroner til turen til Kentucky, vi deltog og satte os det mål, at vi nu ville skaffe egne ponyer, og så deltage i VM i Frankrig 2004.
Til DM i 2002 red vi på rideskole ponyer, og til VM i 2003 i USA red vi på lejede ponyer. I 2004 var vi til VM i Frankrig med egne ponyer og i 2005 drager vi med vores ponyer til VM i Wales.
[Kilde: Ebbe Christensen, MGA-DK]
Ny ridesport og organisation i Danmark
Tilføjet d. 08-06-2005 kl. 16:40 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

