Dansk Islandshesteforening og Lokalklubben Landi-Askja arrangerer Stafetridt fra Padborg til VM-pladsen i Herning d. 26. juli - 4. august 2015 i forbindelse med at VM for islandske heste skal afholdes i Danmark i år.
Ridtet starter fra den dansk/tyske grænse søndag d. 26. juli, hvor stafetten kommer fra Berlin og ankommer til Messecenter Herning tirsdag d. 4. august. Ankomsten til Herning fejres med en stor rytterfest, der grilles og festes sammen med de øvrige ryttere.
Der rides ca. 30 km om dagen og overnatning sker på lokale herberger og naturcentre. I Jelling er der en ridefri dag, hvor rytterne ser de gamle oldtidsminder og monumenter og hestene får en pause. Ridegruppen fra den tyske grænse er på max 30 ryttere, men der er også stafetridegrupper fra andre dele af landet, øst, vest og nord. Du skal tilmelde dig på Sporti.
Prisen er kr. 350,- pr ridedag og dækker overnatning og forplejning til dig og din hest. Du kan ride med på hele turen eller nogle dage, som du har mulighed for. Sidste tilmelding er d. 15. maj.
Særskilt tilmelding til Event ved overdragelse af Stafetten i Herning d. 5. august. Denne fantastiske event kommer der mere om. Pris kr. 250,- det dækker rytterfest d. 4. august, overnatning, morgenmad og frokost d. 5. august. Det finder du også på Sporti. Her er ingen max for deltagelse. Sidste frist for tilmelding er også d. 15.maj.
Alle kan være med, ingen aldersgrænse, men du skal selv kunne klare din hest, og du og din hest skal være i god form. Vaccinationer efter gældende regler. Du får en flot t-shirt, så man skal oplyse sin størrelse s-m-l-xl-xxl. Mere info på Sporti eller Regitze regitzealshauge@privat.dk eller Rose kastanjely@mail.dk
Styregruppen bag stafetten håber, at rigtig mange har lyst at være med til dette fantastiske Nordiske Ridt og event ved VM 2015 Herning.
Tilmelding er åbnet, og man kan tilmelde sig via dette link, hvor selve ruten og mere info er beskrevet:
www.sporti.dk/event/ activity.php?id=2792
Foto: DI´s logo

