Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vilhelmsborg Sommerfestival for hele familien


I dagene 9. – 12 juni 2005 åbnes dørene på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg
  • Nordisk mesterskab for seniorer i dressur
  • Dansk mesterskab for seniorer i springning
  • International dressur for ungryttere, juniorer og ponyryttere
  • Elitestævne i springning med bl. a. youngsterklasser
Udover de sportslige arrangementer vil der være en stor udstilling med udstyr til hest og rytter og andet interessant. Som noget nyt vil der i år være helt specielle gode forhold for børnene. Opvisningshallen vil være omdannet til børnelejeplads med hoppeborge, ponyridning, tegnekonkurrencer, videofilm, lørdagsoverraskelsen er hoppeborg ekstrem med rutschebane etc. Børnene vil være under konstant opsyn af voksne.

Dressurkonkurrencerne afvikles på det østlige dressurstadion, som vil være opbygget med tribune og cafeterietelt.

Springkonkurrencerne afvikles nær opvisningshallen på det vestligt beliggende springstadion, som til stævnet vil være næsten nyopført med springbanen omkranset af ponytravbanen. Dertil kommer tilskuertribune og telt.

Café Vilhelmsborg i opvisningshallen vil naturligvis være åben med både indendørs og udendørs servering mod springbanen.

Der lægges op til oplevelser for hele familien. Ud over ridesport i superklassen har publikum mulighed for at besøge udstillingerne, som placeres på parkeringspladsen langs opvisningshallen, samt nyde Vilhelmsborgs smukke fredede bygninger og natur, der på denne årstid fremstår i særklasse.

Lørdag aften afvikles en show holdspringklasse, som indledes med et ponytravløb med usædvanlige kuske.

[Kilde: Niels Hobolt Jensen, Vilhelmsborg]

 

Tilføjet d. 06-06-2005 kl. 12:26 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider