Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hvad er muk og hvorfor er det svært at behandle?

Det er rigtig vådt i år, og derfor er der stor risiko for at hestene får muk. Men hvad er muk egentlig, og hvorfor kan det være vanskeligt at behandle?

 

Infektion

Muk er en samlet betegnelse for infektion nederst på hestens ben, der er forårsaget af bakterier, svampe eller mider, eller en kombination af disse, og er en hudlidelse der kan minde lidt om eksem.

 

Hvorledes er forløbet?

Et typisk forløb kan f.eks. være overproduktion af almindelig hudsvamp - noget som også kendes fra mennesker, f.eks. som følge af en ubalance i immunforsvaret. Overproduktionen sætter den normale hud-flora ud af balance og det skaber kløe. Kløen forårsager let små sår og rifter, som bryder overhuden, hvorved der er frit spil for bakterier og svampe. Rifterne kan herefter let blive inficeret af jordbakterier, hvis hesten står på en mudret fold, hvorefter der kan udvikle sig de velkendte store skorpede sårflader og hævelser.

 

Let af forveksle

Angreb af henholdsvis muk og mider minder meget om hinanden i symptomer. Kløe, rødme og hævelser, små sår, skorpedannelse og tydelig irritation hos hesten. Mider er dog mest aktive når vejret er koldt, mens muk klør mest når det er varmt. Det kan for den ikke sagkyndige derfor være næsten umuligt at fastlægge hvad infektionen skyldes, og hermed vælge den rette behandling. Jordbakterier skal f.eks. ikke behandles med svampemidler. Bakterien er en såkaldt grampositiv, anaerob og ikke spordannende bakterie, og skal derfor behandles med noget der kan slå bakterien ihjel, som f.eks. frisk luft. Det vil derfor være en tvivlsom behandling at smøre et bakterieinficeret ben med en kemisk mukbarrierecreme, da det blot vil lukke for huden og være grobund for at ernære bakterierne yderligere.

 

Hvad er den rigtige behandling?

Da årsagerne til muk, som angivet, kan skyldes mange forskellige årsager, selvom symptomerne tilsyneladende kan synes identiske, kan det for den enkelte hesteejer være vanskeligt at vælge den rigtige behandling. Det er derfor ikke underligt, at der er mange diskussioner blandt hesteejere bl.a. her på Heste-Nettet, om hvad der virker og ikke virker på muklignende infektioner. Ej heller, er det underligt at erfaringerne med de mange kommercielle produkter der findes på markedet er meget forskellige. For dette kan netop skyldes, at der i de tilfælde der sammenlignes og hvor symptomerne tilsyneladende er ens, er tale om forskellige årsager. Man kan også være så uheldig at forværre situationen ved at anvende de forkerte produkter.

 

Tag dyrlægen med på råd

Det kan derfor altid anbefales at tage dyrlægen med på råd tidligt i forløbet, så den rigtige behandling kan vælges og der hurtigt kan gribes ind med korrekt behandling, så infektionen ikke yderligere forværres. Er infektionen allerede blevet så alvorlig, at der skal anvendes medikamenter som antibiotika eller binyrebarkhormon, skal du alligevel have det udleveret af din dyrlæge.

 

Billede

 

Hesteben angrebet af mug


Tilføjet d. 22-12-2014 kl. 13:22 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
14-02-23 Nyt lys dræber bakterier og virus uden fare for heste og mennesker
25-12-19 Er din hest særligt udsat for muk?
20-12-19 Muk - den våde årstids plage
31-01-20 Sådan undgår du muk!
19-04-17 MRSA-bakterier nu i danske heste!
08-12-14 Nem rengøring af ridehjelm
26-01-14 En beretning fra dyrlægeklinikkens hverdag
14-02-14 Er din hest disponeret for muk?
01-02-14 Muk - hesteejerens plage
23-11-13 Sur stråle – hvad det skyldes og hvorledes det bekæmpes


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider