Da vi her på Heste-Nettet søgte efter nogen, der ønskede at anmelde den nye hestebog Peagasus og kampen om den hellige kilde, fik vi mange henvendelser fra læseheste, der var klar til at kaste sig over projektet. Det blev 12-årige Isabella, der gik bogen tilsendt.
Isabella har to ponyer, Amaretto og Leonardo. Hun er dressurrytter og starter mange stævner, men når hun ikke er at finde på hesten, så er hun i gang med en god hestebog. Hun læser alt hvad der findes af hestebøger og er nu begyndt at kaste sig over den engelske hestelitteratur efter at have ryddet det danske marked. Hendes yndlingsserie er Heartland.
Pegasus og kampen om den hellige kilde
Bogen handler om den 14-årige Ida, som er uhelbredeligt syg af kræft. Efter lægerne har opgivet at gøre mere for hende, flytter hun med sin familie til Samsø for at prøve en ny behandling. På øen får Ida foræret en lille sølvfigur af en bevinget hest, og til hendes forundring opdager hun, at figuren er magisk og skaber en direkte forbindelse til den rigtige Pegasus. En helt ny og fantastisk verden åbner sig for hende, og for første gang i mange år føler hun sig levende. Men glæden er kort, da hun til sin gru opdager, at hun er blevet våbnet i en urgammel kamp mellem de græske guder og fabeldyr, og hun er nu tvunget til at træffe valget mellem at hjælpe Pegasus eller redde sit eget liv.
Isabellas anmeldelse
Jeg syntes, at bogen Pegasus og kampen om den hellige kilde er mega god. Ordet menneskebarn bliver ofte brugt, når pegasus og Ida taler sammen, det giver en god effekt, og det gør at bogen bliver mere eventyragtig. Jeg kan også rigtig godt lide at Pegasus og Ida taler sammen inden at pegasus viser Ida hvad pegasus skal have hjælp til. Det er virkelig godt at Pegasus fortæller "historier" om sit liv. Især "historien" om Bellerofon fangede min fulde opmærksomhed - det er et rigtig godt afsnit. Jeg elsker at Kalinka og den gamle dame er muser. Det er også mega godt at der er så mange følelser og tanker med, og at Ida er lige ved at give op. Historien er meget alvorlig da Ida ligger på dødens rand. Men engang imellem får man også et lille smil på læben, fx da Ida tænker "hallo jeg er dødssyg af en spaghettiagtig udgave af et menneske". Jeg syntes at overskrifterne passer rigtig godt til kapitlerne.
Tak til Isabella for den fine anmeldelse.
Hvis du selv kunne tænke dig at få fingre i bogen, så kan den købes her
Isabella, Amaretto og Leonardo