Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Åbning af ny ponyvæddeløbsbane

Jydsk Pony VæddeløbsForening åbner ny ponyvæddeløbsbane på Vilhelmsborg lørdag den 14. maj kl. 12.30 og inviterer derfor derfor til Grand Prix og indvielse på anlægget

Der vil på dagen være:
  • Danmarks første Grand Prix løb i ponytrav
  • 11 ponyløb i både ride- og køretrav
  • Deltagelse fra landets øvrige ponytravbaner
  • Showløb med deltagelse af beridere, direktører, travtrænere og formænd fra Vilhelmsborg og Jysk væddeløbsbane
  • Stort lotteri hvor der bl.a.kan vindes en rigtig væddeløbspony
  • Springopvisning med Berit Wegner og Johnny Hansen
  • Salg af køre- og rideudstyr samt foder
  • Rodeohest for de modige. Husk ridebukser!
  • Gratis pølser og sodavand til alle under 16 år
  • Gratis køre- og rideture for alle børn
Om foreningen
Jydsk Pony Væddeløbs forening blev stiftet i 1970 og havde siden 1972 sin egen bane I Viby ved Århus. I år flytter banen så til Vilhelmsborg. Væddeløbsforeningen er for børn og ponyer i alle aldre og alle størrelser. Der findes to forskellige slags væddeløb på Jydsk Pony Væddeløbs Bane:
  • Travløb, hvor du har en sulky efter ponyen
  • Monté (Ridetravløb)
Reglerne for deltagelse er stort set de samme i begge typer løb, se løbsreglementet. Det er helt ok at deltage i begge slags løb.

Alle løbene bliver afviklet som handicap løb. Det betyder at uanset hvor hurtig eller hvor langsom din pony er kan den altid være med. Størrelsen på ponyen er heller ikke vigtig på de normale løbsdage, da vi blander dem ud fra deres gennemsnitstider. Vi har i øjeblikket ponyer fra 86 cm. op til 148 cm. som kommer næsten hver gang. Alle kan altså være med. En gang om året køres om de Jydske Mesterskaber. På denne dag startes der i klasser og der køres fra lige start.

Vi glæder os til at se dig, gerne med deltagere især børn.

Med venlig hilsen
Jydsk Ponyvæddeløbsforening

 

Tilføjet d. 05-05-2005 kl. 19:53 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider