Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Troensegård dominerede i trakehnerchampionater

 

 

I weekenden afholdte Trakehner Danmark Eliteskue med ridechampionater i dressur på Broholm. Anne Troensegård satte sig på sejren i både 4-års og 5-års championatet

 

Der blev vist dejlige velfungerende ungheste af den gamle race i toppen af championatsklasserne på Trakehner Eliteskuet i dag. Sikker og fortjent vinder i 4-års championatet blev den meget ridelige og velfungerende vallak Kipling e. Hofrat/Hohenstein (opdr. Peter Christensen, Nakskov) flote fremvist af Anne Troensegård. Hesten går i en særdeles flot form og bevæger sig smidigt, i en for en 4-års, ret imponerende naturlig selvbæring. Det var en fornøjelse parret på banen; uforceret og korrekt 4-års ridning når det er bedst! Kipling opnåede ved ved championatsdommer Peter Fischer og berider Helle S. Christensen samlet hele 9,26 point fordelt på 9,5 i trav, 7,7 i skridt, 9,7 i galop, 9,6 i ridelighed og 9,8 i kapacitet. Hesten modtog også årets pris for "Mest Talentfulde Hest" - en pris Anne Troensegård også modtog sidste år for UVM-finaledeltageren Litvinenko Sjæltofte.

 

Billede

 

Billede

Anne Troensegård og Kipling (foto: Christine Prip)

 

Med netop Litvinenko Sjæltofte e. Imperio/Pidroneur (opdr.Sjæltofte Stutteri, Errindlev) tog Anne Troensegård også sejren i 5-års championatet. Ligesom Kipling er Litvinenko utrolig velredet, men han valgte idag at se spøgelser i det ene hjørne hvilket især gik ud over den sidste del af programmet. Hestens åbenlyse kvaliteter og grundform var dog alligevel nok til at trække sejren i land med samlet 8,86

 

Billede

Litvinenko Sjæltofte og Anne Troensegård (Foto: Christine Prip)

 

6-års Championatet blev vundet af Helouis von Hestebjerggaard e. Gribaldi/Michelangelo (opdr. Mette Hansen/Boeslunde) Den ridelige og velgående hoppe tog en komfortabel sejr med samlet 8,6 point med over 0,7 point ned til nummer to i klassen Henna von Hestebjerggaard (e. Kafelnikov/Ibikus) fra samme avler og med samme rytter.

 

 

Sideløbende med unghestechampionaterne blev der også afholdt en LA6-finale for 6 års og ældre samt en MB2-finale for 7-års og ældre. I 6-års finalen sejrede Troja Stald Falkenberg e. Buddenbrock/Scharahnanduc (opdr. Nanna og Karl Mortensen, Vambrup) redet af Stine Friis-Hauge, især i kraft af et særdeles godt galopprogram med power og flotte overgange.

 

Billede

Troja Stald Falkenberg og Stine Friis-Hauge (Foto: Christine Prip)

 

7-års finalen blev vundet overbevisende den meget elegante og særdeles velgående sorte hoppe Donaudistel e. Distelzar/Herzzauber (opdr. Johann Timmermann, Tyskland/ Ejer Pia Wolff-Sneedorff) redet af John Hvalsøe Saul. Hoppen der går med en besnærende lethed og med stor skulderfrihed kunne efter et meget sikkert og fejlfrit program med masser af højdepunkter tage sejren med hele 77,23 pct. Donaudistel og John Hvalsøe var også vindere af dette års rangliste over mest vindende trakehnere i Danmark.

 

Billede

Donaudistel og John Hvalsøe

 

Se samtlige resultater fra eliteskuets konkurrenceklasser her

 


Tilføjet d. 24-08-2014 kl. 23:27 og sidst rettet den 25-08-2014 kl. 07:51 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af christinep




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider