Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Blue Hors køber ind i Holland   VIDEO

 

 

Esben Møller har før købt dyrt ind på den hollandske Eliteføl Auktion i Borculo, men kunne ved dette års auktion hjemtage kat. nr. 3, et meget interessant hingsteføl e. Charmeur/Jazz, for den beskedne sum af 6000 euro (se video her) Hingsteføllet er tidligt født og er nok allerede ved at vokse lidt fra hinanden og viste sig måske knap så flot på auktionsdagen som på præsentationsvideoen. Ikke desto mindre er føllet meget interessant, idet det er trukket på en helsøster til den særdeles succesfulde internationale top Grand Prix hest Parcival. Denne hoppe er ligeledes mor til en den måske mest interessante Totillas-søn til dato nemlig KWPN præmiehingsten Governer STR (se video af ham her)

 

Dyreste føl på auktionen kat. nr. 77 et hingsteføl e. Florencio/Jazz er også et produkt af præstationsafstamning idet moderen til dette føl er helsøster til Hans Peterminderhouds internationale Grand Prix hingst GLOCK's Tango. Føllet fik hammerslag på 37.000 euro

 

Dyreste hoppeføl blev kat. nr. 28 e. Charmeur/Sir Sinclair, der blev solgt for 25.000 euro.

 

Der havde også sneget sig et danskavlet føl ind i kollektionen. Hingsteføllet Nifro Lille Lunden e. Blue Hors Don Schufro/Blue Hors Future Cup (opdr. Preben Iversen, Randbøl), der var blevet udtaget af det hollandske auktionsudvalg i forbindelse med deres ekskursion til følskuet på Blue Hors i juli, blev solgt for 9000 euro. (se video her)

 

Se hele kollektionen og resultatet her

 


Tilføjet d. 22-08-2014 kl. 22:17 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider