Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste gør Landsskuet bredere


Når Landsskuet i Herning åbner pladsen den 23.-25. juni, vil der også være masser af oplevelser og nyheder for andre end landmænd. 35.000 kvadratmeter på Landsskuepladsen er allerede udlejet, og udstillerne henvender sig både til landbruget, landboere og fritidsfolket.

”I omfang bliver det en udstilling på niveau med tidligere, og vores bestræbelser på at lave en bredere udstilling, der også giver oplevelser og inspiration til fritidsfolket, ser ud til at bære frugt”, siger N.K. Fruergaard, Landsskuets sekretær.

Tendensen slår samtidigt igennem på udstillingen af dyr, hvor for eksempel antallet af heste lader til at være i klar fremgang. Sammen med en gentagelse af sidste års western-stævne alle tre dage lokker det så stadigt flere forhandlere af hesteudstyr med til produkt- og maskinudstillingen.

Det bredere sigte præger også nogle af de nye temaer på Landsskuet, der i år udvides med en have- og blomsterudstilling, et landbrugshistorisk byttemarked og en udstilling om fremtidens boligmuligheder på landet. Dertil kommer en række nye initiativer i Landsskuets naturområde, der blandt andet viser, hvordan man laver en naturlegeplads og bygger højbede.

[Kilde: Erik Poulsen, Landsskuet]

 

Tilføjet d. 21-04-2005 kl. 12:34 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider