Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lund og Baryard mødes i Parken til Samsung Cup


Nordens to mest vindende kvinder i ridebanespring, danske Tina Lund og svenske Malin Baryard, mødes for første gang på en dansk ridebane, når Sportsrideklubben arranger Samsung Nations Cup i Bernstorfssparken fra 20.-22. maj.

24-årige Tina Lund og 28-årige Baryard duellerede for nylig i den europæiske World Cup-afslutning i Göteborg. Dér delte de 13. pladsen – hver med et nedslag i kvalifikationsrunden. "Der sprang Tinas hest Andante ellers helt fantastisk," sig hendes far og træner Flemming Lund.

I alt er 15 nationshold – de seks fra den europæiske superliga - tilmeldt Samsung Nations Cup i Bernstorffsparken, hvor den samlede præmiesum er godt 600.000 kroner – med 65.000 til vinderholdet i nationsspringningen.

Flot baggrund for deltagelse i World Cup Finale
Tina Lund har haft en forrygende vinter med to sejre i World Cup-afdelinger og kvalifikation til næste uges World Cup-finale i Las Vegas.

"Vi tager det som en oplevelse bare at være kommet så langt. Men i videre perspektiv giver det Tina en fantastisk chance for at samle erfaring og blive bedre med henblik på det store mål: Kvalifikation til De olympiske lege i Beijing i 2008," siger Flemming Lund.

Dansk Rideforbunds Springudvalg afstår fra Las Vegas-rejse
Med til Las Vegas har den Tina Lund den anerkendte canadiske træner Mario Deslauriers. Han er den yngste World Cup-vinder nogensinde, idet han blot var 18 år, da han vandt World Cup-finalen i Göteborg. I 1988 blev Deslauriers i øvrigt nr. 4 med det canadiske springhold til OL i Seoul.

Det er Dansk Ride Forbunds springudvalg, der har besluttet at blive hjemme, så der bliver råd til at Tina Lund kan få sin canadiske træner med til sin første World Cup-finale. "Det er vist lidt vigtigere, end at vi er med," siger Niels Ulrich Pedersen fra Rideforbundets springudvalg. Det tager man i Lund-familien som en anerkendelse af det seneste halve års Tina Lund-resultater.

Svært og stort
"World Cup-finalen med 45-50 deltagende heste fra hele verden bliver det største, vi har prøvet. Vi ved, det bliver svært, spørgsmålet er hvor stort og svært," siger Flemming Lund om de udfordringer med springhøjder op til 1,60 meter, der venter i den kendte amerikanske spilleby.

"Tina har mødt Mario Deslauriers til stævner rundt om i Europa, og det viste sig, at de gik godt i spænd sammen. Derfor er det en stor fordel, at vi kan trække på hans erfaring i viden i Tinas debut i en World Cup-finale," siger Flemming Lund.

Tina Lund – og hele familien flyver vestpå søndag, hvor hun pga. tidsforskellen allerede kan tage en træningstur sent søndag eftermiddag. Andante er sammen med de øvrige europæiske finale-heste fløjet til USA, hvor de skal igennem halvandets døgn karantæne. Torsdag rides den første kvalifikationsrunde i Las Vegas, hvorfra godt 30 af de knap 50 startende heste går videre til den egentlige finale søndag.

Efter World Cup-finalen får Andante en fortjent pause, så hesten er klar til sommerens to store opgaver, Samsung Nations Cup i Bernstorffsparken den 20.-22. maj og EM i Italien i juli. I mellemperioden rider Tina Lund primært på Lanthanid, som hun vandt EM for ungryttere på i 2002.

Thomas Velin har meldt fra til World Cup-finalen, fordi det mærker hesten i lang tid efter stævnet. Anders Helgstrand og Lone Jørgensen har kvalificeret sig til dressurrytternes World Cup-finale i Las Vegas.

[Kilde: Steen Ankerdal, Sportsrideklubben]

 

Tilføjet d. 16-04-2005 kl. 21:25 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider