DRF afholdt i juli 2004 en ungdomskonference, et konkret resultat af konferencen blev nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal, dels finde de unges "ståsted" i DRF´s organisation, dels rekruttere endnu flere unge til arbejdet, og endeligt planlægge en ny Ungdomskonference i oktober 2005.
Ved det nyligt afholdte repræsentantskabs møde i DRF blev der givet forhåndstilskud om ca. kr. 65.000,- i sponsordonationer til netværkets store nordiske ungdomskonference.
Her kan se hvor du kan møde netværket i den nærmeste fremtid:
Regionsamlinger i maj 2005:
I foråret inviterer Ungdomsnetværket interesserede unge mellem 16 og 27 år fra samtlige medlemsklubber til samling 4 forskellige steder rundt i landet. Kom og hør om Ungdomsnetværket, hvad vi arbejder med, hvorfor DIN indsats er vigtig, om uddannelse for unge, og meget, meget mere…
Tid, dato og sted for hver enkelt samling:
Sjælland, Øerne: 2. maj i Ågerupgård Sportsrideklub, 3. maj i Holmegårdens Rideklub.
Jylland, Fyn: 2. maj i Vejen Sportsrideklub, 9. maj på Vilhelmsborg.
Alle steder med mødestart kl. 19.00. Tilmelding på 86 93 79 69 eller E-mail: jk@rideforbund.dk
Landssamling i Kolding 4.- 5. juni:
I forbindelse med DM i dressur og springning for Juniorer og Ungryttere i Kolding Rideklub d. 3. – 5. juni er vi ved at arrangere en samling for interesserede unge fra hele landet. Vi mødes lørdag d. 4/6 om formiddagen, og bruger dagen på en konference med diskussioner af ungdommens vilkår i ridesporten, hvad Ungdomsnetværket kan og bør udrette i fremtiden, osv. Der vil blive mulighed for gratis overnatning, så man kan ”blive hængende” og se DM-finaler om søndagen d. 5/6. (Et egentligt program for konferencen udsendes senere).
Nordisk Ungdomskonference i efteråret.
Vi forsøger p.t. at finde økonomiske midler til afholdelse af en fællesnordisk konference for unge fra Finland, Sverige, Norge og Danmark i efteråret, fordi vi synes, det er vigtigt at bevare det nordiske fællesskab, også i det nye Europa. Desuden kan vi altid lære af hinanden! Konferencen vil sandsynligvis finde sted på Det Nationale Hestesportscenter, Vilhelmsborg, en weekend i oktober måned.
[Kilde: DRF]
Dansk Ride Forbunds Ungdomsnetværk 2005
Tilføjet d. 14-04-2005 kl. 09:15 af Jan Petersen i kategorien Nyheder generelt.

