Den danske hingst Zorro Son (e. ZorroZ, Mf. Racing Ace xx) opdrættet af Stutteri Toftøje, Munke Bjergby blev i weekenden 2.-3. april fremstillet til kåring i det tyske avlsforbund ZFDP.
Her opnåede hingsten både kåring samt fløjplaceringen hos de ældre hingste og det fornemme resultatet som sieger-hengst – altså dagens bedste hingst på tværs af alder.
Zorro Son er 10 år og har tidligere været fremstillet i Dansk Varmblod, men blev afvist.
Hingsten, der er i 2004 opnåede kåring i Dansk Palomino, ejes af Margit Ørum, og sammen har ekvipagen opnået placeringer i dressur op til Prix Sct. Georg.
Med en kåring i ZFDP kan hoppeejere bruge Zorro Son på linie med andre avlsgodkendte hingste i EU.
Læs mere om EU-hingste på: www.lr.dk/heste
Læs mere om ZFDP på www.zfdp.de
Dansk hingst kåret som bedste i Tyskland
Tilføjet d. 07-04-2005 kl. 22:52 af Helle Sydendal, Redaktør Magasinet Hest i kategorien Nyheder generelt.

