KYRA KYRKLUND rider på spansk vis
Kyra Kyrklund rider med som gæsterytter i Levade Noble Horse Gala’s premiere i København!
”Jeg har længe haft en idé om et specielt og anderledes show nummer. Da Robert Bronett kontaktede mig og spurgte, om jeg ville ride med i deres show gav det mig en udmærket lejlighed til at udleve en gammel drøm”
Ved at medvirke i dette show bevæger Kyra Kyrklund sig uden for sin rolle som en af Europas bedste konkurrenceryttere for at gribe muligheden for at prøve noget helt andet. Trods Kyra Kyrklunds mangeårige erfaring inden for konkurrenceridning har hun aldrig redet en klassisk skolet andalusisk hingst i et show.
”Jeg har altid taget imod nye udfordringer” siger Kyra. ”Det er fantastisk at gøre noget så anderledes i et miljø, hvor et professionelt lys- og lydshow understreger hest og rytter på fremragende vis”.
Vi på Levade synes at det er fantastisk, at Kyra vil ride med i vort show. Vi ser det som en bekræftelse på, at Levade Noble Horse Gala værdsættes af både dygtige ryttere og et bredt publikum”, siger Robert Bronett.
Kyra Kyrklund optræder til galla premieren fredag den 8. april kl. 19.00
Fakta om showet i København:
Sted: Fisketorvet
Spilleperiode: 7-24 april 2005
Spilletider: Torsdag – lørdag kl. 19.00 samt eftermiddagsforestilling lørdag og søndag kl. 15.00
Billetpriser: Voksne fra kr. 285,-. Børn fra kr. 185,-
Bilietbestilling: Online på Billetnet eller på telefon 70 15 65 65
Yderligere oplysninger om showet, herunder interview med Kyra Kyrklund og Robert Bronett, pressebilleder, gæstebog osv fås på www.levade.se
[Kilde: Susan Thorup, Levade]
Tilføjet d. 15-03-2005 kl. 19:16 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

