Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hvor fanden blev rideglæden af på Sjælland?

Der bliver lovet både latter og tårer, når over 100 hesteelskere samles for at finde den sande rideglæde.

 

Der er næsten 70.000 heste i Danmark. En del af dem er naturligvis ejet af stutterier m.m., men mange af dem er ejet af private, der har hestene som en lidenskab.
På trods af det kan det være svært at finde rideglæden. Der kan opstå frustrationer med at træne hesten og blot det at få hesten motioneret kan pludselig blive en sur pligt frem for noget, der gør hverdagen lidt lysere.
For alle rytterne gælder det, at de gerne vil finde den uforfalskede rideglæden igen. Og over 100 af disse ryttere sætter hinanden stævne den 16. marts for at finde ud af, hvor fanden rideglæden blev af.

 

Næsten fyldt foredrag
Netop under titlen "Hvor fanden blev rideglæden af?" holder Rideglæde.dk nemlig foredrag på Nordic Park ved Græsted. Efter at de to indehavere og ryttere, Susan Kjærgård og Annette Klausen Bengtsson, har holdt to foredrag for fulde huse i Jylland, er det nu Sjællands tur.
Og den store opbakning er kommet bag på dem. Der er blevet udvidet med både seminar og workshop i Jylland, og fordi billetterne på Sjælland allerede kort tid efter foredragets annoncering gik som varmt brød, kommer der nu også en workshop på Sjælland i begyndelsen af maj.
"Vi er fuldstændig overvældede over den store interesse. Fælles for de tilbagemeldinger, vi har fået fra foredragene, er, at deltagerne gerne vil høre meget mere, end der er tid til i det tre timer lange foredrag. Og derfor udvider nu, så der bliver bedre tid til at gå i dybden," fortæller Susan Kjærgård.

 

Gråd og grin
Foredraget kommer til at indeholde massevis af anekdoter fra de to kvinders erfaringer som henholdsvis spring- og dressurrytter. Det være sig både succesoplevelser og fiaskoer.
"Vi lover tårer i øjnene. Både hos os selv og deltagerne. Og både af latter og af gråd," siger Annette Klausen Bengtsson.
De personlige fortællinger bliver brugt for at give en grundlæggende teori om rytterens og hestens adfærd og psyke.
Gennem deres historier har foredragsholderne selv genfundet den rideglæde, som til tider er druknet i frustrationer, brudte forventninger, manglende støtte og pres fra omgivelserne.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte Susan Kjærgård på 40 32 37 30 og Annette Klausen Bengtsson på 51 15 08 80 for yderligere kommentarer, ligesom du er velkommen til at dække foredraget.

 

For flere oplysninger kan du besøge http://www.rideglæde.dk.

Om foredragsholderne:
Susan Kjærgård er hestetræner, underviser og tidligere landsholdsrytter i springning. Susans unikke styrke er en helt skarp evne til at gennemskue det problem du har med din hest, designe en løsning og formidle den på en let forståelig måde. Susan er indehaver af virksomheden Blue Berry Hill.

Annette Klausen Bengtsson er dressurrytter, mentaltræner og coach for ledere og sportsfolk. Annettes unikke styrke er at sætte fingeren lige der hvor det gør mest ondt og holde spejlet i den rigtige vinkel, så du får øje på de forhindringer du har sat op for dig selv. Annette er indehaver af virksomheden Mindfocus, der uddanner mellemledere.

 


Tilføjet d. 14-03-2014 kl. 16:47 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider