Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Klar til DV hingstekåring 10-13 marts

Dansk Varmblods årlige hingstekåring byder i år på et overflødighedshorn af oplevelser

Auktion med 20-25 tophingste
Auktionarius Elisabeth Richard Jensen, Sorø sætter lørdag eftermiddag kl. 15 en udsøgt kollektion af kårede og ikke kårede unghingste samt enkelte uddannede rideheste under hammeren. Hingstene stammer alle fra det hold på 68 hingste, som kåringskommissionen har udtaget af en hel årgang. Hingstene har været under bedømmelse siden torsdag morgen og bedømmelsen slutter lørdag formiddag med udtagelse af 20-25 hingste, som går videre til søndagens oprangering.

Dansk ridehesteavl er internationalt orienteret, og hele holdet af hingste repræsenterer derfor nogle af verdens mest anerkendte blodlinier og præstationsafstamninger. www.varmblod.dk menupunkt "Auktionen ved Hingstekåringen" viser hingstene i bevægelse.

Messe med ALT til heste og hestehold
Udstillingen af tilbehør på "Hest & Rytter" indeholder alt tænkeligt i den retning og lidt til. Her er et par eksempler fra de godt 200 udstillere: Økologiske urteblandinger og Kinesiologiske fodertests, hestedækner med indbygget keramik til heling af muskelskader, støv og bakteriefri strøelse, skælshampo til heste, livsforsikringer, uanvendelighedsforsikringer, sygeforsikringer til heste, hesteportrætter, et maleri af din hest, riderejser til hele verden, multiloader til mekanisk udmugning, helautomatisk løsdriftsstald med foderautomater, indbyggede bevægelsesanporelser og decentral placering af rulleplads og hvilerum, flytbare læskure, solarier, traktorer, firhjulstrækkere, gyngeheste i bøg eller birk, eksklusive vine, hestevogne, hestetrailere, rideudstyr, beklædning osv. I år er et beslægtet emne ”Jagt & Fiskeri” taget op med en særskilt udstilling.

Gallashows i H.C. Andersens tegn
Dansk Varmblod deltager i fejringen af H.C. Andersen De to galla shows fredag og lørdag aften står i H.C. Andersens tegn. De tre timers fremvisning af danske og internationale kunstnere på hesteryg bliver en sand hyldest til den folkekære digter. Det er ikke så svært at forestille sig herremandens to opblæste sønner højt til hest og Klods Hans på gedebukken med træskoen og kragen komme ridende, selv om det med gedebukken ikke har været helt nemt at finde en løsning på.

I Dansk Varmblods version af eventyret rider Klods Hans til slut afsted med prinsessen, en ægte, på sin fyrige ganger. Hvordan man illustrerer eventyr som: Den grimme Ælling, Den lille Havfrue, Tommeliden og andre eventyr er en halt anden sag. De skal opleves i cirkelhallen med 5000 entusiatiske tilskuere. Showmaster Ulrich Nedergaard og eventyrfortæller Helle Slottved binder det hele sammen.

Højlunds Forsamlingshus med heste som deltagere
Dansk Varmblods formand Jan Pedersen har sat sig i spidsen for et udredningsarbejde med titlen: Hvordan træner man ungheste på den mest hensigtsmæssige måde?

For at få sagen belyst fra kompetent side, har han inviteret to erfarne beridere, begge tidligere danmarksmestre med international erfaring til at belyse emnet: Berider Hasse Hoffmann stiller med fire dressurheste og ryttere og vil støttet af eksempler fortælle om sine erfaringer, og berider Bo Kristoffersen vil fortælle om sine erfaringer støttet af to ryttere, som rider unge springheste gennem vanskelige springkombinationer.

Publikum indbydes til at kommentere indlægholdernes kommentarer og føje egne erfaringer til. Det hele bliver styret af Jan Pedersen, og selvom alle ved, at der ikke findes noget entydigt svar på det stillede spørgsmål, håber Dansk Varmblod, at der bliver så megen diskussion om emnet, at ridningen af ungheste bliver forbedret på det lange sigt.

Tjekkisk hestetrylleri
Den tjekkiske hestetroldmand Honza Blaha får fredag og lørdag aften udleveret en rå hest, som han arbejder med på sin måde. Derefter viser han med sin egen hest som levende model, hvordan han underviser den, for ham træner ikke heste, han underviser dem. Han arbejder både fra jorden og rider den med og uden sadel og hovedtøj.

Honza er uddannet pædagog, og som sådan har han brugt heste i undervisningen af handicappede børn. Han er først begyndt at arbejde med heste som 20-årig, men han er kommet langt med hensyn til at skabe fuld kontrol over sine heste. Honza er en af de fåhestefolk fra Østeuropa,vi endnu har set, men her er altså en fra Tjekkoslovakiet, som det er værd at stifte bekendtskab med.

[Kilde: Per Høst-Madsen, Pressechef, og Lars Anthony, Administrations- og marketingchef, Dansk Varmblod"]

 

Tilføjet d. 06-03-2005 kl. 21:38 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider