Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Endnu flere kandidater til DI´s ekstraordinære Generalforsamling   Fagligt

Årets Generalforsamling i Dansk Islandsheste Forening (DI) måtte suspenderes, da flere fra bestyrelsen trak sig. Generalforsamlingen skal fortsætte den 14. december og der blev opfordret til at kandidater, som ønsker at stille op til bestyrelsesposter og diverse komiteer og udvalg, giver en præsentation af dem selv på forhånd, således at de fremmødte på Generalforsamlingen den 14. december har bedst mulighed for at vide på forhånd, hvem der kan stemmes på og hvad kandidaterne har at byde ind med.

Listen over kandidater er efterhånden ved at blive lang, hvilket er meget positivt. Der er stadig frivillige kræfter rundt omkring, som brænder for at lave bestyrelsesarbejde og udvalgsarbejde i Dansk Islandsheste Forening.

På DI´s egen hjemmeside www.islandshest.dk kan man læse alle kandidaternes indlæg og på den måde giver det de stemmeberettigede medlemmer en god mulighed for at forberede sig.

Der er rigtig mange som ønsker at bestride de ledige poster og mon ikke det kommer til at give en lys fremtid for DI og foreningens medlemmer, når så mange virkelig brænder for at bakke op om foreningen og dens målsætninger?

 

Stemmeberettigede til den ekstraordinære GF den 14. december er personlige medlemmer af DI samt delegerede fra klubberne, som kommer med klubbernes stemmer. Hver klub under DI har nemlig udfra antal medlemmer et vist antal klubstemmer med sig også.

 

Der er pt. 12 personer som har meddelt deres kandidatur og det er utrolig vigtigt at der kommer ro i bestyrelsen fremadrettet og i diverse udvalg, da DI står som vært for NM 2014 og for VM 2015, det ser ud til at der til GF kan samles en hel bestyrelse igen og med gode frivillige kræfter som brænder for foreningsarbejdet i DI.


Tilføjet d. 02-12-2013 kl. 12:53 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: Ingen titel af Pennymus

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider